Fugleinfluenza nu på græsk ferieø

En død and undersøges på et laboratorium i Italien. Mandag krøb fugleinfluenzaen ind over EU's grænser, da virus blev konstateret i Grækenland. - Foto: AP
En død and undersøges på et laboratorium i Italien. Mandag krøb fugleinfluenzaen ind over EU's grænser, da virus blev konstateret i Grækenland. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Fugleinfluenzaen er nu krøbet ind over EU's grænser. Den græske landbrugsminister bekræfter ifølge nyhedsbureauet AP fundet af den milde fugleinfluenzavirus H5 på øen Chios. Der skal foretages yderligere prøver for at fastslå, om der også kan være tale om den dødsbringende H5N1-type af fugleinfluenza, som er fundet i både Tyrkiet og Rumænien. Det nye tilfælde af fugleinfluenza er konstateret på en kalkun-farm på øen Chios tæt ved den tyrkiske kyst. Landbrugsminister Evangelos Basiakos siger, at H5-virus er blevet fundet i en ud af ni testede kalkuner. Trussel om epidemi H5N1 er den særlige type af fugleinfluenzaen, der har ramt store dele af Asien med adskillige dødsfald til følge. Den har spredt sig til Rusland, Tyrkiet og nu Rumænien. Og det frygtes, at H5N1 kan mutere til en form for influenza, som let kan spredes fra person til person. Da mennesker ikke har udviklet resistens mod H5N1 modsat andre typer af influenza, så kan fugleinfluenzaen være en alvorlig fare mod et stort antal mennesker. Omvendt kan det også ske, at mutationen blot medfører en forholdsvis mild influenza hos mennesker. Maner til ro Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at Europas lande i tilfælde af en influenza-epidemi (en såkaldt pandemi) skal være i stand til at dække 25 procent af deres respektive befolkninger med antivirus midler. Men WHO's pandemiekspert Michael Ryan forsøger samtidig at mane til ro. »Det er klart, at trækfugle kan være impliceret i spredningen af sygdommen. Og vi må regne med at se fugleinfluenza i andre lande af den grund. Men der er mange andre årsager til, at fugle dør. Det kan være smittefarlige sygdomme, og det kan være gift«, siger Ryan. Øverst på EU-dagsorden Selv om eksperter altså maner til ro, er de nye tilfælde udtryk for en voksende trussel om, at fugleinfluenza skal sprede sig til hele det europæiske kontinent. Derfor ventes fugleinfluenzaen at stå øverst på dagsordnen, når EU's udenrigsministre i morgen træder sammen i Luxembourg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her