Den britiske premierminister Tony Blair forsvarede i dag sin regerings nye anti-terrorlove. Lovene indebærer blandt andet, at terror-mistænkte kan blive tilbageholdt i tre måneder uden dom. Blair insisterer på, at politiet har brug for nye magtbeføjelser i kampen mod terror. Indviklede sager De samlede nye anti-terrorlove bliver fremlagt senere i dag, og premierministeren håber, at de vil kunne træde i kraft ved udgangen af året. Oppositionen har dog truet med at blokere for lovforslaget i parlamentet, fordi de mener, at det vil udhule borgerrettighederne. Loven imødekommer et krav fra politi og anklagemyndighed om at udvide den nuværende 14-dages periode, hvor de kan tilbageholde mistænkte, fordi de vil have mere tid til at afhøre mistænkte i indviklede sager. De peger på, at computere og andet IT-materiale er krypteret, og at terrorisme ofte kræver efterforskning over grænserne. Faktorer, som forlænger efterforskningen. Tid til at finde beviser Og det er Tony Blair lydhør overfor. »Personligt mener jeg, at det er et overbevisende argument. Terrorismens særlige karakter gør, at det ofte sker ofte, at politiet må arresterer folk relativt tidligt, og derfor behøver politiet en længere periode til at samle de beviser der skal til for at tiltale dem ordentligt«, sagde Tony Blair i dag i Underhuset ifølge AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























