En gruppe tjetjenske oprørere har angrebet byen Naltjik i den russiske republik Karbadino-Balkarien. Byen ligger kun 100 kilometer fra Beslan, hvor en gidseltagning endte i et blodbad sidste år. »Der er skudvekslinger over det hele. Angriberne forsøger at kapre biler og stikke af ud af byen«, siger en militær kilde til det russiske telegrambureau Interfax. Ifølge de foreløbige oplysninger stormede omkring 150 bevæbnede mænd Naltjik. Herefter blev byen omdannet til en regulær kampzone med ildkampe omkring en lokal skole, lufthavnen og flere regeringsbygninger. Flere steder i byen stiger sort røg til vejrs. »Jeg vågnede til lyden af eksplosioner. Jeg kunne se huse med ild i. Flere bygninger i centrum står i flammer«, fortæller en lokal mand til Reuters: »Jeg har hørt granater, maskinpistoler og tunge maskingeværer«. Planlagt angreb Ifølge til russiske telegrambureau Interfax var der tale om et nøje koordineret angreb. De russiske myndigheder oplyser nu, at omkring 50 af oprørerne er blevet dræbt, men der er også meldinger om flere tab blandt de russiske styrker. Derudover menes 12 civile at være blevet dræbt. Ekstra styrker »Vi har indsat ekstra styrker og pansrede køretøjer. Forsvarsstyrkerne har afspærret flere områder og klar til at afvæbne og eliminere angriberne«, siger den regionale anklager Yuri Ketov til det russiske telegrambureau Itar-Tass. De præcise detaljer omkring angrebet er fortsat uklare, men det menes at angrebet havde til formål at befri en gruppe fanger fra en islamistisk gruppe kaldet 'Wahhabi'. Karbadino-Balkarien har i lighed med en række andre russiske provinser i den sydlige del oplevet en stigning i antallet af radikale muslimske bevægelser, med angreb rettet mod politi og militær. Oprørere tager skylden Umiddelbart efter angrebet blev indledt var det uklart, hvem der stod bag aktionen. Men ifølge Reuters har en tjetjensk gruppe nu påtaget sig skylden for angrebet. »Styrker fra den kaukasiske front - en enhed under den tjetjenske republiks hær - gik ind i byen - med støtte fra angrebsbrigader fra Karbadino-Balkarien Yarmuk (islamistisk brigade), hedder det i en meddelelse lagt på en tjetjensk hjemmeside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























