Situationen efter lørdagens kraftige jordskælv i Kashmir er stadig kaotisk. Vejene til de hårdest ramte områder er spærret af stenskred. I stedet må nødhjælpen flyves ind i katastrofeområderne. Her venter sultne og tilskadekommende på hjælp. FN anslår, at 2,5 millioner mennesker har brug for husly efter skælvet, der blev til 7,6 på richter-skalaen. Dødstallet svinger mellem 20.000 og 40.000. »Situationen er meget slem. Operationer bliver foretaget på fodboldbaner, og der er ikke læger nok«, siger Ozgur Bozoglu, der er med på et tyrkisk hjælpehold. Mangel på mad De overlevende mangler telte, vand, felthospitaler og mad. Men fordelingen af nødhjælpen vanskeliggøres af ødelagte veje, som det kan tage dage at gøre farbare. »Det er vores prioritet at åbne vejene, fjerne de dræbte og hjælpe de sårede«, siger det pakistanske indenrigsministerium. Soldaterne »er ikke begyndt på nødhjælpsarbejdet i de afsides landsbyer, hvor folk stadig er begravet. I nogle områder er der slet ikke nogen til at hjælpe med at arrangere begravelserne«, siger Tariq Mahmmod, kommunikationsminister for Kashmir, til AP. De steder, hvor hjælpen er nået frem, graver soldater med skovle og jernstænger for at finde overlevende. Pakistans militær har sat helikoptere ind for at få bragt hjælpen frem, og USA har omdirigeret otte helikoptere fra operationen i Afghanistan til Kashmir for at deltage i arbejdet. Og der er brug for nødhjælpen. Reddet fra øverste etage 50-årige Mohammed Ullah Khan fortæller til AP, at han ikke har spist i tre dage bortset fra et par kiks, han har fået af nødhjælpsarbejdere. Alligevel er han en af de heldige. Sammen med sin familie på ti boede han i en treetageres bygning, der styrtede sammen. Familien overlevede, fordi de boede på øverste etage. »Mine børn er nu på en bjergside under åben himmel, uden noget at spise«, fortæller han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























