FN: 50 millioner flygter fra naturkatastrofer

Arbejdere reparerer en ødelagt båd i Nagappattinam, den indiske region, som blev hårdest ramt af tsunamien. Sådanne naturkatastrofer driver millioner på flugt. - Foto: AP
Arbejdere reparerer en ødelagt båd i Nagappattinam, den indiske region, som blev hårdest ramt af tsunamien. Sådanne naturkatastrofer driver millioner på flugt. - Foto: AP
Lyt til artiklen

FN-konventionen tager ikke højde for, at jordskælv, tørke, skovrydning og oversvømmelser tvinger flere og flere mennesker fra hele verden til at forlade deres hjem. Det er et problem, mener FN's egne eksperter, for verdenssamfundet er slet ikke forberedt på at tage imod fremtidens katastroferamte flygtninge. Eksperterne fra FN's universitet i Bonn skønner, at yderligere 50 millioner bliver drevet fra hus og job i løbet af de næste fem år. Millioner på flugt Bare i det seneste år er hundredtusinder blevet dræbt i miljøbetingede katastrofer, som yderligere har tvunget millioner til at forlade deres hjem og levebrød. Oftest er det de fattigste, der bliver hårdest ramt. »Tsunamien i det Indiske Ocean og for nyligt Orkanen Katrina i USA og jordskælvet i Pakistan og Indien viste endnu engang, at det oftest er de fattige, som lider mest i de miljøbetingede katastrofer, fordi de bor og arbejder i de mest udsatte områder«, lyder det i en pressemeddelelse fra FN. Verdenssamfundet er uforberedt Og antallet af såkaldte 'miljø-flygtninge' bliver ved med at stige, skønner eksperterne fra FN's universitet i den tyske by Bonn. Deres sorte forudsigelser kommer i anledning af FN's dag for katastrofe-reduktion (International Day for Disaster Reduction) den 12. oktober. Ifølge eksperterne er verdenssamfundet slet ikke gearet til den enorme migrantstrøm, for FN-konventionen fra 1951 tager ikke højde for den relativt nye type flygtninge. Konventionen definerer flygtninge som folk, der har »...velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, medlemskab af en specifik social gruppe eller politisk overbevisning...« Enormt behov for nødhjælp Så selv om undersøgelser viser, at der allerede nu er lige så mange mennesker fra hele verden, der flygter fra miljørelaterede katastrofer, som der er krigsflygtninge, har FN endnu ikke officielt anerkendt, at der fremover er brug for en enorm nødhjælpsindsats. »Vi bliver nødt til at definere, hvad der menes med politiske, økonomisk og miljøflygtninge«, siger rektor Hans van Ginkel fra FN-universitetet i Bonn til BBC. »Hvis vi definerer problemet bedre, kan vi forberede os på at imødekomme nødsituationer fremover«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her