Harriet Miers, George W. Bush, tidligere rådgiver og nuværende kandidat til den vigtige post som dommer i USA´s Højesteret, er en overbevist fan af den amerikanske præsident. Hun synes, George W. Bush er »cool«, og at den amerikanske førstedame Laura Bush er »den bedste«. Det viser en gennemgang af en række dokumenter, som New York Times har foretaget. Dokumenterne stammer fra perioden 1995-2000 og viser flere eksempler på det venskabelige forhold mellem Miers og George W. Bush. 'Teaxs er velsignet' Og den 60-årige dommerkandidat har flere lovprisninger af familien Bush: »Du er den bedste guvernør nogensinde, og fortjener den størst mulige respekt. Fortsæt det storslåede arbejde. Texas er velsignet«. Det skrev Harriet Miers i et kort til George W. Bush få dage efter hans 51 års fødselsdag. Ros fra Bush Det er en god ting at have et nært forhold til en dommer i den amerikanske højesteret. Dommerne kan blandt andet få til opgave at afgøre stridsspørgsmål mellem delstaterne og regeringen i Washington. George W. Bush har ikke lagt skjul på sine venskabelige bånd til den Harriet Miers, og han har ved flere lejligheder rost hendes evner som advokat. Genfødt kristen Hun blev ligesom George W. Bush en genfødt kristen i 80´erne og tilknyttet en kirke, der er imod abort og ligestilling af homoseksuelle. Men fra andre sider er hun blevet kritiseret for sin manglende erfaring. Hun har hverken prøvet at være dommer eller forfattet større juridiske afhandlinger. I 2001 blev hun hentet ind som rådgiver for George W. Bush. Siden da har hun ikke ytret sine holdninger offentligt. En talsmand for Det Hvide Hus afviser, at Bush har indstillet Harriet Miers på grund af deres nære forhold: »Vi har hele tiden sagt, at de står hinanden nært. Præsidenten nominerede Harriet Miers på grund af hendes kvalifikationer, og fordi de deler den samme juridiske filosofi«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nu svarer Elisabet Svane på spørgsmål: »Det uforståelige er, at den kamp allerede blæses i gang nu«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hedebølgerne kommer tidligere og oftere: »Vi ender jo med at skulle leve om natten«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























