Havde Harriet Miers, den amerikanske præsidents tidligere rådgiver og nuværende kandidat til højesteretsdommer, vidst, at hendes fortid vil blive gransket, som den bliver det i disse dage, ville hun muligvis have genovervejet sit besøg i Dallas' forening for bøsser og lesbiske i 1989. Dengang understregede hun, at besøget, der var led i hendes opstilling til Dallas' byråd, blot handlede om at besvare medlemmernes spørgsmål. Hun søgte ikke deres opbakning. Spørgeskema Så langt, så godt. Men nu kritiseres hun for at sine svar på det spørgeskema, hun under besøget besvarede så tvetydigt, at de højrereligiøse i dag bruger det mod hende. Hun svarede ja til, at homoseksuelle og heteroseksuelle skulle have samme borgerrettigheder, men nej til, at sodomiforbuddet i Texas skulle ophæves - et forbud, som landets højesteret afviste. Genfødt kristen Det første svar var nok til, at den 60-årige advokat skabte sig modstandere i Det Republikanske Parti, der såede tvivl om hendes konservatisme. På trods af det nære venskab med præsident George W. Bush, og på trods af at hun ligesom han i 1980'erne blev genfødt kristen og tilknyttet en kirke, der er imod abort og ligestilling af homoseksuelle. Modstanderne i Det Republikanske Parti kritiserer hende for at være for blød, når det kommer til hendes modstand mod abort og homoseksuelle. En kritik, som hviler på irritationen over, at hun ikke tydeligt og offentligt har givet udtryk for sine holdninger. Heller ikke en donation på 150 dollar til en antiabortgruppe har givet dem sikkerhed for hendes ståsted. Til gengæld er der hæftet mindre kritik ved hendes manglende erfaring i den tunge ende af det retslige arbejde. Hun har hverken prøvet at være dommer eller forfattet større juridiske afhandlinger. Siden hendes klient i Texas og nuværende chef, George W. Bush, bad hende følge med som rådgiver, da han blev præsident i 2001, har hun holdt sig fra at udtrykke sine holdninger offentligt. Kritik mod præsidenten Kritikken er derfor også rettet mod præsidenten for at vælge hende. Han påstår, at han ikke kender til hendes holdninger om abort, og har bedt kritikerne i sit eget parti om at stole på hans valg. »Jeg har kendt hende længe nok til at vide, at hun ikke vil ændre sig. Om 20 år vil hun være den samme person med de samme holdninger som i dag«, sagde præsidenten under en pressekonference tirsdag. Harriet Miers startede sin karriere i 1972 som den første kvindelige advokat, der blev ansat i sydens mest prestigefyldte advokatfirma, Locke Purnell Rain Harrel i Dallas. Støtte til Al Gore Her opnåede hun hurtigt status af partner i selskabet og kæmpede for at få flere kvindelige advokater ansat i firmaet. Sideløbende har hun været medlem af Dallas' byråd fra 1989 til 1991. Hun har aldrig været gift og har heller ingen børn. Der blev føjet spot til skade, da det kom frem, at hun i 1988 støttede demokraten Al Gores præsidentvalgkamp og Demokraternes Nationale Komité, selv om de fleste af hendes kampagnebidrag siden er gået til republikanere. Foreløbig graves der livligt i hendes stemmeafgivning i byrådet i Dallas. For noget må hun jo have ment.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende advarer om moralsk kollaps: Plejehjemsbeboere i Lyngby-Taarbæk efterlades uden basal omsorg
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























