Storbritannien anklagede i dag Irans revolutionsgarde for at have forsynet irakiske oprøre med sprængstof, der har dræbt adskillig britiske soldater. Der er også beviser for, at revolutionsgarden er i kontakt med sunnimuslimske oprørsgrupper, som bekæmper de udenlandske styrker i Irak, sagde en højtstående britiske embedsmand i dag til britiske medier. Han ønskede ikke at blive navngivet. Detaljerede beskyldninger Oplysningen blev givet samtidig med, at den britiske ambassadør i Irans hovedstad, Teheran, vredt afviste beskyldninger i den iranske presse om, at briterne har ansporet til uroligheder i Irans sydvestlige område lige over for den britiske zone i Irak. Den britiske regering har tidligere antydet, at der kan være en forbindelse mellem iranere og oprørere i nabolandet Irak. Men beskyldningerne i dag var de mest detaljerede hidtil. Ifølge den britiske embedsmand kan den iranske indblanding være et forsøg på at afskrække Storbritannien fra at stille krav til Iran om landets kontroversielle atomprogram. »Det ville være helt naturligt, at de kunne have et ønske om at sende et budskab som 'kom ikke på tværs af os'«, sagde han. Sprængstof og teknologi Den britiske regering mener, at revolutionsgarden har forsynet de irakiske oprørere med den sprængstofteknologi, der i år har været anvendt i en serie dødelige angreb på de britiske styrker i og omkring Basra. Otte britiske soldater er blevet dræbt hen over sommeren, og de danske styrker, der opererer i samme område, led tab i sidste uge, da en dansk soldat blev dræbt af en vejsidebombe. »Vi tror, det er kommet fra Hizbollah i Libanon via Iran«, sagde embedsmanden. Han ønskede ikke at sige, om det var sket på ordre fra Irans regering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Anders Jerichow
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























