Afghanske regeringsstyrker kom søndag i timelange kampe med militante oprørere. Det afghanske forsvarsministerium oplyser til nyhedsbureauet AP, at 28 oprørere blev dræbt under kampene, mens fire soldater blev såret. Kom fra Pakistan General Shorgul, der er næstkommanderende for de afghanske styrker i de østlige provinser, siger, at oprørerne kom fra den pakistanske side af grænsen, og at de efter kampene trak sig tilbage til Pakistan. Oprørerne angreb en afghansk militærpost nær Angore Adda tæt ved den pakistanske grænse. I et blodigt slag, der strakte sig over fire en halv time blev der brugt tunge våben. Hæren beslaglagde efter kampene antiluftskyts, artilleri og raket-styr. Og ifølge den militære talsmand general Mohammed Zaher Azimi flygtede oprørerne efter kampene. De efterlod de 28 døde, mens kun en af de fire sårede regeringssoldater var kommet alvorligt til skade. Ingen soldater fra den amerikansk-anførte koalition deltog i kampene. Taleban kæmper fortsat Pakistan benægter fortsat, at landet tillader taleban-soldater adgang til landet. Og i de seneste dage, har den pakistanske hær kæmpet mod militante oprørere for at leve op til ordene. Taleban og al-Qaeda opererer i det sydlige af Pakistan og det østlige Afghanistan. De seneste syv måneder er 1.300 civile, soldater og oprørere blevet dræbt under kampe i områderne. Angreb på lastbil I et andet sammenstød i samme område blev en chauffør på en militær lastbil dræbt, da han kørte med forsyninger til de amerikanske styrker. I kampene der fulgte blev tre af oprørerne dræbt og to arresteret, mens to af soldaterne blev såret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema