Den tropiske storm Stan piskede i weekenden gennem Centralamerika, og voldsomme regnskyl har oversvømmet store landområder. I El Salvador, hvor stormen har taget 39 menneskeliv, har præsidenten Tony Saca nu oplyst, at landet er i undtagelsestilstand. »60 procent af landet er i fare for jordskred. Den risiko, der kommer fra vandmasserne er meget bekymrende«, siger præsident Tony Saca til nyhedsbureauet AP. Uvejret har tvunget mere end 8.500 mennesker til at forlade deres hjem, og omkring 300 landsbysamfund er blevet oversvømmet, meddeler Maurico Ferrer, direktør for landets nationale krisecenter. Nabolande også ramt Store floder er gået over deres bredder, deriblandt Lempa, som løber gennem den centrale del af landet, samt floden Paz. San Salvadors lufthavn er stadig åben, men uvejret har gjort flere hovedveje ufremkommelige. I nabolandet Guatemala er fire blevet dræbt, og i Honduras er der yderligere fire dødsofre. »Vi observerer en kritisk situation i den sydlige del af landet, hvor floder er gået over deres bredder«, siger den guatemalanske chef i beredskabsstyrelsen Hugo Hernandez ifølge BBC. Stormen for hen over den mexicanske halvø Yucatan i weekenden, og i tre dage regnede det heftigt i flere centralamerikanske lande. Jordskred og alvorlige oversvømmelser truer stadig folk og landbrug. Vulkan bryder ud samtidig Den kritiske vejrsituation kommer samtidig med, at El Salvadors største vulkan Santa Ana gik i udbrud i lørdags. To mænd, som plukkede kaffebønner i nærheden, blev dræbt af udbruddet, som er vulkanens første i over et århundrede. Selv om vulkanen er faldet til ro, er myndighederne stadig i alarmberedskab. 7.000 lokale er blevet evakueret, og et område på fire kilometer rundt om vulkanen er blevet afspærret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.