Californiere flygter fra skovbrand

3.000 brandmænd kæmper mod flammerne i Califoniens skove. Foto: AP
3.000 brandmænd kæmper mod flammerne i Califoniens skove. Foto: AP
Lyt til artiklen

Flammer breder sig med lynets hast i de sydcaliforniske skove. Et område på mere end 40 kvadratkilometer brænder, og selv om 3.000 brandmænd kæmper, har de kun fået fem procent under kontrol. Brandvæsnet oplyser, at branden, som bliver båret frem af Santa Ana vinde, i onsdags brød ud i Simi Valley og siden har vokset sig fire gange så stor på 24 timer. Vind og tørke Myndighederne kender endnu ikke brandens årsag, men en kombination af vind, tørke og høje temperaturer har givet den gunstige forhold. »Vejrsituationen kunne ikke være værre, når man har en brand så stor som denne«, siger en talsmand for brandvæsnet i Los Angeles området, kaptajn Mark Savage, til CNN. Kaptajnen tilføjede, at de 3.000 brandmænd ikke har en chance for at stoppe branden, med mindre vinden lægger sig. 500 personer i midlertidige herberg Luften i Los Angeles og i områderne omkring byen er fyldt med røg, og i flere landsbysamfund, har myndighederne rådet indbyggerne til at flygte. Over 500 personer er blevet evakueret og bor nu i midlertidige herberg. Mange frygter, at deres hjem brænder ned. I Los Angeles er mange skoler lukkede, og i nogle områder bliver traffiken omdirigeret. Uforudsigelige vinde Santa Ana-branden startede i Simi Valley i onsdags. Hurtigt bredte den sig til Los Angeles amtet samt til amterne, Riverside og San Bernardinop. Vejrmeteorologer forudser, at temperaturen falder, og vinden lægger sig i løbet af de næste par dage, men Bill Patzert, klimatolog hos NASA, advarer om, at vinden og dermed branden hurtigt kan blusse op igen. »Hvis Santa Ana vindene bliver ved med at komme og gå ligesom orkanerne, bliver det slemt«, siger han til Washington Post.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her