Fængsel på livstid. Sådan lød dommen over en hvid sydafrikaner, der havde smidt en sort landarbejder for løverne. Hans sorte medskyldige fik 12 års fængsel. Den 37-årige Mark Scott-Crossley og hans 43-årige sorte medskyldige Simon Mathebula blev i april fundet skyldige i at have myrdet den sorte landarbejder Nelson Chisale. Chisale var blevet fyret to måneder forud for drabet, fordi han havde ført en privat samtale i sin arbejdstid. Da han kom tilbage for at hente sit værktøj, stødte han ind i Scott-Crossley, og det blev hans skæbne. Chisales blodige rester blev fundet i et løvereservat nær den berømte Krüger Nationalpark.
Sydafrikaner fik livstid for at kaste arbejder for løverne
Lyt til artiklen