En serie eksplosioner har rystet ferieøen Bali i Indonesien. Mindst to eksplosioner ramte Jimbaran beach, der er et yndet turistmål, oplyser nyhedsbureauet AP. Området er fyldt med restauranter, der er populære blandt de udenlandske turister. Også i byen Kuta er der meldt om en eksplosion. Flere dræbte Øjenvidner fortæller, at flere udlændinge er blevet dræbt. »Jeg hjalp med at bære ligene. Der var blod over det hele«, fortæller et øjenvidne til radiostationen El Shinta, beretter AP: »Mange er blevet kørt på hospitalet«. En tredje eksplosion ramte centrum af byen Kuta 30 kilometer væk. »Folk løb for livet. Der var udenlanske turister blandt de sårede. Jeg er så bange«, fortæller en butiksejer til Reuters. Terrorangreb i 2002 I oktober 2002 blev 202 personer dræbt, heriblandt tre danskere, ved et terrorangreb i Kuta. De indonesiske myndigheder siger, at den sydøstasiatiske terrorgruppe Jemaah Islamyiah, der menes at samarbejde med al-Qaeda-netværket, står bag. Efterfølgende har der været flere terrorangreb i Indonesien. Både vestlige og indonesiske efterretningstjenester har ved flere lejligheder advaret mod, at terrorgrupper planlagde nye angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























