Den amerikanske soldat Lynndie England er blevet fundet skyldig i at have mishandlet irakiske fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Bagdad. England risikerer op til ti års fængsel, når strafudmålingen finder sted tirsdag. England blev nærmest synonym med skandalen, fordi hun optræder på adskillige fotografier fra mishandlingerne i fængslet, bl.a. på ét, der viser hende med en rem om halsen på en nøgen, irakisk fange. International skandale Fotografierne af de amerikanske vogteres nedværdigende behandling af de irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet gik verden rundt, vakte international forargelse og pressede den amerikanske præsident Bush til at kommentere og beklage soldaternes opførsel i Irak. Militærdomstolen fandt Lynndie England skyldig i seks af syv anklagepunkter. England blev frikendt for anklagen om, at mishandlingen af fangerne var en planlagt sammensværgelse. De internationale nyhedsbureauer rapporterer, at England ikke reagerede synligt, da hun stod i retstilling og hørte dommen blive læst op. Anklageren: Hun syntes det var sjovt Ifølge anklageren i sagen ydmygede England fangerne, fordi hun synes, det var sjovt. Hendes sans for humor er syg, tordnede anklageren. Modsat har Englands forsvarshold anført, at Lynndie England kun deltog i mishandlingerne, fordi hun har en stærkt følgagtig personlighed. Rygter om andre fangemishandlinger En række soldater med lav rang er blevet retsforfulgt i forbindelse med Abu Ghraib-skandalen, mens højere rangerende soldater er blevet straffet disciplinært. Flere menneskeretsgrupper og -organisationer har rapporteret om, at amerikanske soldater tillige er indblandet i en række andre sager om mishandlinger og ydmygelser af fanger i Irak og Afghanistan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























