Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Britiske soldater angriber fængsel i Basra

Lyt til artiklen

Med kampvogne som våben væltede britiske soldater mandag aften væggene i et irakisk fængsel i byen Basra. Herefter befriede de to britiske militærmænd, som sad fængslet på byens største politistation af de irakiske myndigheder. De to fængslede briter havde tidligere på dagen, samtidig med de var forklædt som arabiske mænd, skudt på to irakiske politimænd, skriver nyhedsbureauet AP. Stormede fængslet Kort tid efter anholdelserne ankom de britiske tropper, hvorefter de omringede og stormede bygningen for at befri de to britiske mænd. Her blev de britiske soldater selv angrebet af en stor gruppe demonstranter, som kastede med både sten og benzinbomber. I alt fire blev dræbt men ingen af dem var britiske soldater, oplyser det britiske forsvarsministerium. Samtidig vil ministeriet ikke svare på, hvilket ærinde de to britiske mænd havde, da de skød de to irakiske politimænd. Bundne hænder Arabiske tv-stationer viste i løbet af mandagen billeder af de to britiske soldater, som sad på gulvet i fængselsbygningen med bundne hænder. Den ene havde blod på tøjet og den anden havde en bandage om hovedet. Af tv-stationerne blev de kun omtalt som britiske. En talsmand fra det engelske forsvarsministerium siger, at de i øjeblikket er ved at rede trådene ud med de irakiske myndigheder. »Vi prøver at komme til bunds med, hvad der er sket, men i øjeblikket aner vi det ikke«, fortæller en talsmand til Sky News.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her