Ophelia, den tropiske storm, som i går gik i land ved North Carolinas kyst, nåede at ødelægge forretninger og huse i det område, hvor vindstyrken var kraftigst. Nu er den på vej væk, og indbyggerne ånder lettet op, for stormen hærgede ikke så meget som frygtet. Oversvømmelse ødelægger huse Folk, som vender tilbage til deres oversvømmede og ødelagte huse ved kysten, er dog chokerede. »Den bliver ved med at overtrumfe os«, sagde Laurie Garner fra Bougue kysten til nyhedsbureauet AP. Oversvømmelsen har ødelagt hendes kærestes restaurant. Faslandet slap North Carolinas guvernør Mike Easley kan endnu ikke sige med sikkerhed, hvor omfattende skaderne er. 1.700 mennesker blev evakueret, en enkelt blev dræbt, og 123.000 husstande mistede strømmen, da stormen gik i land ved North Carolinas kyst. Men det meste af fastlandet slap for de alvorlige oversvømmelser, mange frygtede ville komme i kølvandet på Ophelia.
North Carolinas indbyggere ånder lettet op
Lyt til artiklen