Exitpoll afslører plumret valgresultat i Tyskland

Tilhængere af CDU og Angela Merkel prøver at finde en mine, der kan passe efter de første målinger. - Foto: AP
Tilhængere af CDU og Angela Merkel prøver at finde en mine, der kan passe efter de første målinger. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det tyske forbundsdagsvalg ser ud til at få en gyserafslutning. Den første exitpoll fra tv-stationen ARD giver Angela Merkels CDU-parti 35,5 procent af stemmerne, mens Gerhard Schröders SPD har sikret sig opbakning fra 34 procent af vælgerne. Men målingen, der blev offentliggjort umiddelbart efter stemmestederne lukkede, giver ikke Merkels koalition med CSU og FDP absolut flertal. Meget mere klarhed er der ikke fra en exitpoll på tv-kanalen ZDF, der giver Merkel 37 procents opbakning. Alligevel sagde det borgerlige CDU's formand, Angela Merkel, at hun nu vil gå efter at danne en stabil forbundsregering. Ikke flertal Hvis målingerne holder stik kan Angela Merkel ikke komme til at danne regering alene med FDP. Dermed er der lagt op til, at en kommende tysk regering vil komme til at bestå af en stor koalition af de to unionspartier CDU og CSU sammen med Socialdemokratiet, SPD. En koalition som både Merkel og Schröder har lagt afstand til i valgkampen. Hvis valgresultatet kommer til at følge de første målinger vil Angela Merkel efter alt og dømme komme til den første kvindelige regeringsleder i Tyskland. Merkel som kansler Ifølge den konservative ministerpræsident, Dieter Althaus, i delstaten Thüringen, der er en af Merkels tro støtter, havde vælgerne dog givet CDU til opgave at danne regering. »Det er godt, at den rød-grønne regering klart er blevet fravalgt, men vi har heller ikke fået et flertal for vores politik. Det er desillusionerende«, sagde Althaus til tv-stationen ARD. Han mente dog ikke, at en stor koalition mellem CDU og SPD ville være den rette løsning. Også Hessens konservative ministerpræsident, Roland Koch, fastslog, at Merkel bliver ny forbundskansler efter Schröder. De Grønnes gruppeformand i Forbundsdagen, Katrin Göring- Eckardt, talte om et »skønt valgresultat«, men tilføjede, at De Grønne nu indstiller sig på at være oppositionsparti. Angela Merkel har ifølge Ritzau bebudet at hun vil tale med alle partier undtagen Venstrepartiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her