Norge får ny rød-grøn regering

Nordmændene skal have ny regering. I dag indleverer statsminister Kjell Magne Bondevik sin afskedsbegæring, og dermed er det slut med fire års borgerligt styre. Bondevik ventes dog at stå i spidsen for et forretningsministerium frem til 14. oktober, hvor han fremlægger den afgående regerings finanslovsforslag. Stoltenberg den store vinder Bondeviks kontor skal overtages af Arbeiderpartiets leder, Jens Stoltenberg, der allerede i dag går i gang med at forhandle et rødgrønt regeringsgrundlag på plads med Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet. Da over 98 procent af stemmerne var talt op, så de tre partier ud til at få 88 af de 169 pladser i Stortinget, mens de borgerlige må nøjes med 81 mandater. Valgets helt store vinder er Arbeiderpartiet, der går 8,5 procentpoint frem til 32,8 procents tilslutning, og som dermed kan byde 19 nye mandater velkommen i den nu 62 personer store Stortingsgruppe. Fremskrittspartiet næststørst Også Fremskrittspartiet fik et særdeles succesfuldt valg med en fremgang på 11 mandater til i alt 37. Det gør partiet til det næststørste på Stortinget, og det er på grund af den fremgang, at forskellen mellem den borgerlige og den rødgrønne fløj blev så lille. De hidtidige regeringsparter Høyre og Bondeviks Kristelig Folkeparti blev nemlig valgets helt store tabere. Høyre opnår mindre end 15 procent tilslutning og skal sige farvel til en tredjedel af de nuværende mandater. Ifølge det norske nyhedsbureau NTB risikerer partileder Erna Solberg også at måtte finde sig et nyt arbejde som en konsekvens af det elendige resultat. For de kristelige betyder valget en afsked med omkring halvdelen af partiets Stortingsmedlemmer, og Bondevik var under den tv-transmitterede partilederdebat sent mandag ikke i stand til at forklare årsagen til nederlaget. »Vi lever i et demokrati og må derfor acceptere vælgernes dom«, sagde han, der tidligt under optællingen erklærede sig parat til at træde tilbage, hvis prognoserne om et rødgrønt flertal holdt stik. Borgerlig splittelse I utilfredshed med manglende politisk indflydelse skrottede Fremskrittspartiet før sommerferien sin opbakning til Bondevik som statsminister, og under tv-debatten konstaterede Bondevik høfligt men bestemt, at Fremskrittspartiets leder Carl I. Hagens udfald mod Bondevik ikke bidrog til at få vælgerne til at sætte borgerlige krydser. Ifølge flere valgforskere var det især Høyre-vælgere, der satte de yderliggående krydser. De næste fire år vil Høyre være lillebror i Stortinget i forhold til Fremskrittspartiet, og valgeksperterne venter, at partiet så vil bevæge sig endnu mere til højre. Det kommende regeringsparti Sosialistisk Venstre må sige farvel til otte af de nuværende 23 mandater, men glæden over at få politisk indflydelse overskyggede alt mandag aften. Stoltenberg understregede i partilederrunden, at trods de tre kommende regeringspartiers ulige størrelser er de grundlæggende enige om de væsentlige punkter i regeringsgrundlaget. Svære forhandlinger i vente »Jeg er forberedt på, at det kan blive krævende. Alle skal have deres fingeraftryk med, og vi har respekt for alle partier, men der bliver tale om reelle forhandlinger«, sagde den 46-årige Stoltenberg, der er uddannet økonom. Han var regeringschef i halvandet år fra foråret 2000, ligesom han har været finans- og energiminister. Både i 2000 og 2001 var det Stoltenberg og Bondevik, der byttede kontorer, men denne gang er det et personligt kapitel der afsluttes for Bondevik. Efter 32 år i Stortinget forlader han norsk politik. Foruden mere tid med familien og lysten til at skrive en bog om sine politiske oplevelser, antydede han sent mandag interesse for et job inden for fattigdoms- og bistandsområdet eksempelvis i FN-regi.