Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tunnel fyldt med våben fundet under Gaza-grænse

Lyt til artiklen

Egyptisk politi har fundet og ødelagt en tunnel, der har været brugt til at smugle våben ind i Gaza. Tunnelen lå ifølge Reuters mindst 10 meter under jorden og indeholdt blandt andet 35 automatrifler og 280 granater, da egyptisk politi fandt den. Tunnelen er fundet, fordi egyptisk politi er i færd med at overtage patruljeringen af grænsen mellem Gaza og Egypten. Det sker efter Israel i mandags trak sig ud af området efter 38 års besættelse. Egyptisk bevogtning var israelsk krav Tunnelen er et konkret tegn på, hvor lukket grænsen mellem Gaza og Egypten har været, mens Israel var ved magten. Israelerne bevogtede nemlig grænsen skarpt, blandt andet af frygt for, at der foregik våbensmugling fra Egypten og ind i Gaza. Og fra Israels side var det en betingelse for tilbagetrækningen, at egypterne overtog grænsekontrollen, for, at våbensmuglingen ikke skulle boome. Derfor er 750 egyptiske grænsevagter begyndt at tage opstilling langs den 12 kilometer lange grænse. Palæstinensere strømmer over grænsen Men i tomrummet efter den israelske tilbagetrækning i mandags, og indtil de egyptiske styrker er på plads, har grænsen været åben. Og det har palæstinenserne benyttet sig af. Ifølge flere kildet har tusinder af palæstinensere har krydset grænsen ind til Egypten. De har købt billige varer - alt fra cigaretter, ost og gas - endda geder. Mange af palæstinenserne har familie på den anden siden af grænsen, som de ikke har haft mulighed for at besøge under den israelske besættelse, og som de har genset efter års adskillelse. Grænsen lukkes i aften De palæstinensiske myndigheder advarede imidlertid sent tirsdag om, at grænsen bliver lukket igen i aften. »Enhver, som befinder sig på den egyptiske side efter klokken seks, vil betragtet som infiltratorer«, lød beskeden i grænsepatruljens højttalere ifølge AP. Når først egypterne har lukket grænsen er det endnu uklart, om det bliver muligt for palæstinenserne at krydse den.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her