18 nordirske politibetjente blev såret, da en ny volds-bølge ramte Nordirland søndag. 1.000 soldater samt 1.000 politibetjente er sendt til området, skriver The Independent. Mere end 700 protestantiske oprørere i Nordirland angreb politiet med benzinbomber og brosten blot et døgn efter, at 32 betjente lørdag blev såret. Biler og forretninger blev sat i brand i de værste uroligheder mellem katolikker og protestanter i området i mange år, og de mange uromagere skød efter de nordirske sikkerhedsfolk. Politiet arresterede 21 mennesker, og to af dem er blevet sigtet, den ene for forsøg på mandrab, skriver Bloomberg.com. Ifølge BBC er flere veje endnu blokeret i Belfast. Spændt stemning Myndighederne anklager den protestantiske Orange-orden for at stå bag optøjerne. Ordnens årlige parade gennem Belfast har tradition for at bringe uro med sig, og i år har myndighederne nægtet at lade paraden passere gennem et nationalistisk område i Belfast. »De voldelige optøjer var fuldstændigt planlagt, og kun den heroiske indsat fra mine betjente forhindrede det hele i at eskalere«, siger Hugh Orde, Nordirlands politichef, ifølge Reuters. »Betjente blev beskudt i går (lørdag red.). Vi er meget heldige, at der ikke er nogen døde«, siger han. Ingen konkret plan Deusden udspringer urolighederne og den spændte stemning af, at mange i Nordirland føler, at Storbritannien har rykket for hurtigt for at reducere landets sikkerhedsopbud i Nordirland. De føler ikke, at myndighederne har nogen konkret plan for at sikre, at den irske undergrundshær, IRA, lægger våbnene som lovet i juli måned i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























