Europæisk hjælp holder i kø

Lyt til artiklen

Internationale donorer klager nu over de bureaukratiske forhold, der hindrer den stærkt tiltrængte nødhjælp i at nå frem. På trods af at USA erkender at det er 'en svær proces' at få hjælpen igennem til katastrofeområderne, fastholder udenrigsministeriets talsmand, Sean McCormack, at udenrigsministeriet i Washington og andre regeringskontorer har svaret »meget effektivt«. Hilser hjælpen velkommen Torsdag stod eksempelvis et svensk Hercules-fly på femtedagen og ventede på Såtenäs-lufthavnen ved Lidköping. Det fik Sverige til at klage over ventetiden. Spurgt om indvendingerne fra Sverige, siger McCormack, at USA hilser den svenske hjælp velkommen. »Vi har svaret tilbage til den svenske regering og sagt, at vi værdsætter dens tilbud om assistance, og at vi leder efter en måde at forene, det, den tilbyder, med det, der er brug for ude i marken«, siger McCormack. Norge og Polen også utilfredse Ud over Sverige har lande som Norge, Polen og Østrig klaget over en manglende amerikansk svar på tilbuddene om nødhjælp. USA's appel til NATO om hjælp skal behandles fredag, og en redningsmission skal kunne sendes afsted inden for tre til fem dage, skriver Reuters. Dropper forringelse af lægehjælp Samtidig har Repræsentanternes Hus droppet en forringelse af lægehjælpen til fattige i USA. Den bebudede nedskæring på 10 milliarder dollar skulle indgå i en større slankning af det føderale budget, som skal præsenteres senest den 16. september. Formanden for Repræsentanternes Hus, Dennis Hastert, siger at kongresmedlemmernes første prioritet er at håndtere følgerne af orkanen. Fristen for budgettet vil blive forlænget med to uger, skriver Reuters.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her