Nordkorea udtrykker sympati med USA

Lyt til artiklen

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad en naturkatastrofe kan gøre for verdensfreden. I går erklærede en af USA's arvefjender Cuba sig villig til at sende 1.100 læger til de berørte områder for at hjælpe tilskadekomne. Og nu melder Nordkorea - et af landene i præsident George W. Bush's 'ondskabesn akse' - sig også på banen med trøst. Sympati med de berørte Det fattige kommunistiske land tilbyder ganske vist ikke konkret hjælp. Men gennem det regeringskontrollerede Nordkoreansk Røde Kors udtrykkes sympati med supermagtens kvaler efter orkanen Katrinas hærgen. »I brevet udtrykkes sympati med amerikansk Røde Kors i forbindelse med de alvorlige tragedier i de områder, der er blevet brørt af orkanen«, oplyser Nordkoreas officielle nyhedsbureau ifølge Reuters. »Nordkoreansk Røde Kors håber, at de berørte overkommer katastrofen, og at de kan vende tilbage til en normal hverdag hurtigst muligt«, hedder det videre. Udmeldingen fra den regeringskontrollerede organisation er en usædvanlig gestus fra Nordkorea, der i årtier har haft et iskoldt forhold til USA. Nordkorea har for nyligt acepteret at vende tilbage til sekspartsforhandlingerne om fremtiden for landets atomvåbenindustri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her