Betjente i New Orleans begår selvmord

Den kaotiske situation i New Orleans har lagt så stort et pres på politiet, at mindst 200 betjente har forladt styrken, mens to har begået selvmord, oplyser politimyndighederne i byen. Dertil kommer en gruppe, som af ukendte årsager aldrig er dukket op på arbejde efter orkanen. Stort arbejdspres Opsigelserne og fraværet kommer på et tidspunkt, da politiet i New Orleans er under ualmindeligt stort arbejdspres. I den seneste uge har mange af korpsets 1.500 betjente arbejdet i døgndrift for at håndtere oversvømmelse, en strøm af borgere på flugt, plyndrende horder og enkelte snigskytter. Politichef P. Edwin Compass III siger, at de fleste af hans folk stadig er på deres poster, men tilføjer, at det er forståeligt, at mange er frustrerede. Han siger, at arbejdsmoralen i korpset »ikke er ret høj«. Forkerte folk Hos brandvæsenet har man ikke kendskab til, at brandfolk skulle have sagt op. Også her udtrykker ledelsen forståelse for det pres, redningsarbejderne oplever. Vicepolitichef W.J. Riley fortæller, at omkring 1.200 var på vagt i lørdags. Ifølge ham ved politiledelsen ikke, hvor mange der har valgt at sige op, og hvor mange der blot ikke har været i stand til at komme på arbejde. Riley siger, at nogle af dem, der har forladt styrken, »ikke kunne klare presset«, og at det »i hvert fald ikke er den slags medarbejdere, politiet har brug for«. »De andre er ikke dukket op, fordi de har mistet en ægtefælle, eller fordi deres familie eller hjem er blevet udslettet«. På flugt i politibil En politibetjent i Baton Rouge fortæller om en kollega i New Orleans, som i afmagt smed sit politiskilt ud ad bilvinduet og flygtede fra storbyen, da orkanen nærmede sig. Betjenten i Baton Rouge vil ikke have sit navn frem, da politiledelsen har forbudt medarbejderne at udtale sig til pressen. Han fortæller, at han har hørt om en episode, hvor to mænd blev stoppet i Baton Rouge, da de kom kørende i en patruljevogn fra politiet i New Orleans. Man troede, at de to mænd havde stjålet politibilen, men det viste sig, at de var betjente, som havde smidt uniformen. »De ville væk fra New Orleans for enhver pris«, siger han. »De havde ingen ressourcer til at udføre deres arbejde og heller ingen plan, og så smuttede de«. Betjente begår selvmord Mandefaldet øger arbejdsbyrden for de tilbageværende politi- og brandfolk. »Vi har brug for hjælp«, siger brandchefen Charles Parent, der endnu en gang opfordrer forbundsregeringen til at levere brandbiler og radioudstyr. Politichefen gentager også sit nødråb. »Når mine betjente begår selvmord«, siger Compass, »har vi vist nået et punkt, hvor jeg ikke ved, hvad der skal til for at råbe de personer op, der har ansvaret for beredskabet«. Nationalgarden er blevet kritiseret for at have ventet for længe med at rykke ind i New Orleans. Generalløjtnant Steven Blum, der er chef for Nationalgardens Kontor i Forsvarsministeriet, sagde i lørdags til pressen, at nationalgardisterne ikke var rykket ind før, fordi man ikke havde forudset, at den civile ordensmagt ville bryde sammen. Lav moral længe Nogle politifolk fortæller, at moralen var lav allerede før orkanen. En betjent siger, at mange var utilfredse med, at politiet var underbemandet og manglede udstyr. »Vi bliver nødt til at bruge vores egne geværer«, siger betjenten, som ikke vil have sit navn frem. »Det her er ikke deres gevær, det er mit«. Flere betjente har udtrykt vrede mod de kolleger, der nægter at arbejde. »Til alle jer kujoner, der skulle bære politiskiltet. Er I virkelig værdige til at bære skiltet?«, sagde en betjent forleden på tv-stationen Fox News. Brandvæsenet undlader at rykke ud til en del af brandene. I nogle tilfælde er det umuligt at komme frem gennem vandmasserne. I andre tilfælde fravælger man bevidst at sende slukningskøretøjer, fordi de skal sættes ind ved mere alvorlige brande. Tid til det sociale »Vi kan ikke rykke ud til alle brande«, sagde brandchefen Charles Parent, da han i lørdags talte til en gruppe brandfolk under en forfremmelsesceremoni. Trods den overvældende arbejdsbyrde fandt han det vigtigt at deltage i forfremmelsesceremonien, forklarer han. »Mændene har brug for opbakning«, siger han. Det var derfor, han i lørdags trak i sin sidste rene skjorte for at møde op og forfremme 22 af sine medarbejdere. »De har brug for at se deres leder og forstå, at korpset stadig er her, at det ikke er i opløsning«.