Mindst 30 personer har mistet livet da der udbrød brand i et teater i byen Beni Suef, omkring 100 kilometer syd for Egyptens hovedstad Kairo. Yderligere 37 mennesker kom til skade - heraf 14 af skuespillerne på scenen. Yderligere 70 personer slap uskadt fra branden i teatret, der er en del af byens kulturcenter. Ilden fik fat midt under forestillingen og bredte sig fra et stearinlys til scenetæppet og teatrets scene. Flere mistede livet under den tumult der opstod, da folk forsøgte at flygte i panik. Andre blev offer for flammerne eller kvalt i røgen. Panik i teatret Øjenvidner fortæller, at ilden bredte sig lynhurtigt. »Det var som at være i en havegrill. Alle brændte«, fortæller 27-årige Mohammed Arafat Yassin fra hospitalet i Beni Suef til AP: »Alle prøvede at redde sig selv, og de faldt over hinanden«. »Rummet blev omspændt af flammer. Ilden var som hav, der spredte sig over teatret«, fortæller en anden overlevende Mohammed el-Amrousi til AP. Egyptisk politi oplyser til det lokale nyhedsbureau MENA, at branden blev slukket i løbet af en time. Den egyptiske sundhedsminister har bebudet en undersøgelse, og vil have en forklaring på, hvorfor så mange mennesker mistede livet. Branden er den værste i Egypten siden 370 mennesker mistede livet i overfyldt tog i 2002.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen