Saudiarabiske sikkerhedsstyrker dræbte tre militante i natlige sammenstød i oliebyen Dammam i den østlige del af landet. To politifolk blev ligeledes dræbt, oplyste sikkerhedskilder. Otte dræbt Dermed er antallet af formodede militante al-Qaeda-tilhængere, der er blevet dræbt i skudvekslinger med politiet siden søndag, oppe på fem, og kampene har foreløbig kostet tre politimænd livet. Saudi-Arabien, som er verdens største olieeksportør, har i de seneste to år oplevet adskillige sammenstød mellem sikkerhedsstyrkerne og tilhængere af Osama bin Ladens al-Qaeda-bevægelse.
Saudiarabisk politi dræber tre al-Qaeda-sympatisører
Lyt til artiklen