Det er formentlig ikke den alvorlige, meget smitsomme variant af fugleinfluenzaen, som har ramt måger i den nordfinske by Uleåborg. Det er ikke klart, hvor mange måger finnerne mistænker for at være ramt af sygdommen eller præcis hvilken variant af fugleinfluenzaen, der kan være tale om. Den milde udgave Men de finske myndigheder tror, der er tale om den milde variant af sygdommen: »Vi mener lige nu, at det - hvis det i det hele taget er fugleinfluenza - er en mindre patogen type og ikke den høj-patogene variant, som er blevet fundet i Asien«, siger kontorchef Riita Heinonen fra det finske landbrugsministerium til det britiske nyhedsbureau Reuters. Hun oplyser siger, at myndighederne har identificeret virusset blandt 'døde og syge' måger i en park i Uleåborg. Den milde variant ikke ualmindelig Det tager tre uger, inden prøver fra fuglene er blevet gennemanalyseret til et klart svar. Den mindre smitsomme variant af fugleinfluenzaen er ikke ualmindelig. Eksperterne mener, at omkring 30 procent af alle vilde fugle kan være bærere af sygdommen. Frygten spreder sig Men frygten for et globalt udbrud af fugleinfluenza breder sig hastigt, eftersom den på kort tid har spredt sig titusindvis af kilometre fra Asien til Sibirien og Kazakstan. Eksperterne peger på, at trækfuglene kan være sygdommen til Europa, og verdenssundhedsorganisationen WHO har opfordret regeringerne til at opbygge lagre af medicin mod sygdommen. Fugleinfluenzaen har krævet 62 menneskeliv i Asien på to år og har afstedkommet slagtninger af tusindvis af fugle.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























