Den højrekristne republikaner Pat Robertson har skabt furore med en opfordring til, at USA gør kort proces med Venezuelas præsident, Hugo Chavez, og myrder ham. Prædikanten Robertson siger på et af sine landsdækkende tv-shows, at Chavez fra sit olierige Venezuela vil kunne skade USA så meget, at det vil være meget billigere for USA at være konsekvent. Vrede i Venezuela »Hvis han tror, at vi forsøger at myrde ham, så mener jeg, at vi virkelig skulle gøre alvor af det og få det gjort. Det er meget billigere, end at starte en krig. Og jeg tror ikke, at nogen af olieleverancerne vil stoppe«, siger han. Venezuelas regering er rasende og kræver, at den amerikanske regering reagerer håndfast på Robertsons opfordring til terrorisme. »Det er et enormt hykleri at opretholde en antiterroristisk linje, og så på samme tid have denne slags terroristerklæringer, som de fremsættes af den kristne prædikant Pat Robertson fra det samme land«, siger vicepræsident Jose Vicente Rangel. Rumsfeld: Vi laver ikke attentater En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium kalder Robertsons opfordring for »upassende«, mens forsvarsminister Donald Rumsfeld siger, at attentater er ulovlige, og at »private borgere siger alle mulige ting hele tiden«. Pat Robertson har i mange år været en indflydelsesrig figur på den amerikanske højrefløj. Han forsøgte i 1988 at blive nomineret som Det Republikanske Partis præsidentkandidat, og han har brugt sin egen tv-station og det magtfulde netværk Den Kristne Koalition, som han selv stiftede, til at støtte den nuværende præsident, George W. Bush. Venezuelas venstre-populistiske præsident Chavez er en hyppig kritiker af USA's politik i Latinamerika og verden. Venezuela er en vigtig leverandør af olie til USA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























