Selv om kritikken er haglet ned over Sir Ian Blair, nægter han at trække sig tilbage fra det ansvarsfulde job som politichef i London. »Der er ingen mørklægning - jeg trækker mig ikke tilbage, jeg har en opgave at udføre«, sagde Ian Blair sent torsdag aften til de britiske medier. Ville ikke have sagen undersøgt Politichefen er ellers blevet anklaget for at forpurre en uvildig undersøgelse af episoden den 22.juli, hvor politibetjente skød og dræbte en uskyldig brasiliansk elektriker, fordi de fejlagtigt mistænkte ham for at være selvmordsterrorist. Kort efter skudepisoden forsøgte politimesteren at overbevise departementschefen i Indenrigsministeriet om, at der ikke skulle laves en uafhængig undersøgelse af den brasilianske mands død. Politiet ville selv undersøge sagen, sagde Ian Blair. Ingen anger Undersøgelsen blev alligevel sat i gang, og selv om en rapport nu har vist, at der var adskillige fejl i politiets håndtering af sagen, vil politichefen ikke indrømme, at betjentene gjorde noget forkert. De folk, som har kritiseret, at politiet reagerede overilet, da de skød den 27-årige brasilianer, har ingen idé om, hvor stort et pres, der var, og hvor hurtigt politiet derfor blev nødt til at handle, sagde politimesteren til de britiske medier. Han fastholder, at politiet troede, at den dræbte brasilianer Jean Charles de Menzes var ude på at sprænge en bombe i undergrundstoget. Det retfærdiggør, at betjentene skød ham otte gange i hovedet, mener han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende advarer om moralsk kollaps: Plejehjemsbeboere i Lyngby-Taarbæk efterlades uden basal omsorg
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























