Tre bilbomber har i morgentimerne skabt kaos og død i Iraks hovedstad, Bagdad. Bomberne, som Reuters melder har dræbt 43 og kvæstet 76 personer, er det værste angreb i Bagdad i næsten en måned. Bombeattentaterne skete i myldretiden på en busstation i det centrale Bagdad. Sort sky af røg De to første bomber gik af med få minutters mellemrum kort før klokken 8. De var så kraftige, at en stor sky af sort røg lagde sig over byen. Den ene bombe gik af ved busstationens indgang, den anden lige indenfor. På busstationen var passagerer, der skulle med bus, taxi eller færge til og fra byer over hele Irak. Tredje bombe dræbte redningsfolk Et kvarter efter var politi og redningsfolk på stedet for at hjælpe sårede og fjerne de døde fra ulykkesstedet. Og netop da gik den tredje bombe af. Blandt de omkomne er derfor også flere personer fra politi og redningsmandskab. Radikale islamister står bag Det, at der var flere på hinanden følgende bomber, antyder ifølge Reuters, at det er en af de radikale islamistiske grupper blandt sunnimuslimerne, som står bag. Det amerikanske militær mener ifølge Reuters, at to af bomberne blev udløst af en selvmordsbomber, mens den sidste var gemt i en parkeret bil. Yderligere 8 mistede liv i Irak Bomberne i Bagdad var ikke de eneste blodigheder i Irak til morgen. I den olierige by Kirkuk i det nordlige Irak blev seks irakiske soldater dræbt, da oprørere åbnede ild mod deres bil. Desuden har to amerikanske soldater mistet livet i Irak i dag og i går. En soldat var dræbt af en vejbombe i Bagdad i morges, mens en anden blev dræbt af oprørere i den nordlige by Monsul i går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























