Russisk-kinesisk militærøvelse vækker bekymring

Den første fælles militærøvelse mellem Rusland og Kina starter torsdag, når generalstabschefer fra de to lande mødes i Vladivostok ved Ruslands Stillehavskyst. Den operationelle del af en uges øvelse vil foregå på og omkring halvøen Shandong ved Det Gule Hav. Fiktivt land Fra både russisk og kinesisk side understreges, at øvelsen ikke er vendt imod noget tredje land. Den foregår i et fiktivt land på den kinesiske halvø, hvor en etnisk konflikt er brudt ud. De to lande opfordres ifølge scenariet for Fredsmission 2005 til at gribe ind. Det skal bl.a. ske gennem landsætning af marinesoldater fra den russiske Stillehavsflåde, før der sættes ind med potentielt atombærende skyts. Øvelsen skal træne »de to landets væbnede styrker til kamp imod international terrorisme, ekstremisme og separatisme«, hedder det i en fælles erklæring. Brugen af ordet »separatisme« har skabt frygt i Taiwan for, at Kina forsøger at hente russisk støtte i tilfælde af en militær konfrontation. »Kineserne ønsker at bruge Rusland i et kompliceret spil med Taiwan og USA. Men for Rusland handler det mest om at sælge våben«, siger den russiske militæranalytiker Aleksandr Golts til Washington Post. Begge dele mener han kan aflæses af deltagelsen af russiske strategiske fly og atomubåde, som det er svært at se begrundelsen for under en såkaldt fredelig øvelse. Designet til angreb Rusland deltager ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass med adskillige strategiske bombefly og avancerede ubåde. Bombeflyene er designet til angreb med atomraketter og til at ramme fjendtlige hangarskibe. »At manøvren også involverer langdistance-kampfly kan kun betyde én ting. Under den fredsbevarende operation vil Rusland og Kina også afværge, at et tredje land når konfliktområdet«, skriver Golts, der som andre kommentatorer mener, at det kun kan betyde Taiwan, som USA skal hindres i at komme til hjælp. Det afviser Shen Dingli, professor i folkeret ved Fudan Universitetet i Shanghai. Han mener, at Rusland kan have en interesse i at holde liv i konflikten mellem Kina og Taiwan, men ikke i at eskalere den. »Man skal ikke overdrive betydningen af en øvelse«, siger han til Politiken. Kinas militære pres mod Taiwan har hidtil haft ringe effekt på grund af USA's sikkerhedsgaranti til taiwanerne. Men i øvelsen deltager russiske bombefly, »som teoretisk kan holde den amerikanske flåde på afstand«, skriver Golts i Moscow Times. Øget våbensalg Kinas ønske om at forhindre fuld selvstændighed i Taiwan kan begrunde krigsspillet for Kina, mens Ruslands politiske interesse synes mindre klar. En kinesisk kommentator er enig i, at det handler om penge. »Jeg forstår det sådan, at Rusland ønsker at øge sin våbenhandel med Kina gennem den fælles militærøvelse«, skriver Zhao Zongjiu, lektor ved den kinesiske hærs Politiske Institut i Nanjing, i en kommentar til kinesiske medier. Kina er Ruslands største våbenkunde med årlige køb for omkring en milliard dollar, men efter Kinas opfattelse har Rusland hidtil tilbudt for mange utidssvarende og for få avancerede våben. Næstkommanderende for Ruslands hær, Vladimir Moltenskoj, reklamerede for avancerede russiske varer, da han i et tv-interview sagde, at de strategiske bombefly vil vise sig i stand til »at forhindre skibe fra ethvert andet land i at nærme sig«. Moltenskoj benægtede, at øvelsen har noget at gøre med Taiwan. Ifølge russiske rapporter har Moskva afvist kinesiske forslag om at afholde øvelsen tæt på Taiwan. Ruslands forsøg på en hurtig forøgelse af våbensalg til Kina menes også at hænge sammen med et ønske om at komme i forkøbet for EU's eventuelle ophævelse af våbenembargoen mod Kina. Atombærende våben Rusland var tidligere tilbageholdende med salg af avancerede våben til Kina, for, som meningsmålinger har vist, er angsten blandt russerne stor for, at de kan blive vendt imod Rusland selv. Men øvelsen viser, at den angst nu tilsidesættes, ifølge Aleksandr Golts, der skriver: »Mens Rusland tidligere vægrede sig ved at sælge de fly, der bærer atomsprænghoveder, er de nu til salg«. Golts vil vide, Rusland også tilbyder Kina atombærende ubåde, der kan bruges imod den amerikanske flåde i Stillehavet. Vil drive USA ud Øvelsen ses desuden som et fælles signal, når det gælder Centralasien. Forsvarsministrene fra de centralasiatiske lande Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan er inviteret med som observatører. De er medlemmer af Shanghai Samarbejdsorganisation, der domineres af Ruslands og Kinas ønske om at drive de amerikanske baser ud af Usbekistan og Kirgisistan. »Rusland og Kina synes ikke at have noget imod (med øvelsen) at antyde, at de har magt til at gribe ind til fordel for deres venner« i tilfælde af optræk til opstande imod de diktatorisk styrede lande i regionen som Usbekistan. Rusland og Kina støttede den brutale nedkæmpelse af demonstranter i Usbekistan i juni. »Shanghai-gruppen har i sommer vist, at den vil være en spiller af rang i verdenspolitikken«, skriver Adam Wolfe i det sikkerhedspolitiske tidsskrift Power and Interest News Report. USA en trussel Han mener, at Kinas og Ruslands besked på gruppens seneste topmøde var, at USA er en trussel imod deres suverænitet, og at de kan yde samme militære og økonomiske støtte som USA uden at presse på for demokratiske og økonomiske reformer som USA. »Nu hvor alliancen styrkes, kan Ruslands og Kinas samarbejde stabilisere Asien og Stillehavsområdet«, siger Feng Shaode, direktør for ruslandsstudierne ved Det Østkinesiske Universitet til Folkets Dagblad. Militærøvelsen ses som et signal til centralasiaterne om, at Beijing og Moskva er parate til at overtage det sikkerhedspolitiske ansvar for regionen.