Ekstremister bag 200 bomber i Bangladesh

Politiet putter en ueksploderet sprængladning i en spand vand for at forhindre det i at sprænge i luften. - Foto: AP
Politiet putter en ueksploderet sprængladning i en spand vand for at forhindre det i at sprænge i luften. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den forbudte ekstremistiske gruppe Jamayetul Mujahedin menes at stå bag en bølge af terrorbomber i Bangladesh, som har dræbt mindst to mennesker og såret 100 andre, meddeler politiet i Dhaka. Myndighederne har tilbageholdt omkring 90 personer, efter at omkring 200 mindre bomber eksploderede i 64 forskellige byer i landet i går. »En af de tilbageholdte har tilstået, at han var Jamayetul Mujahedins lokale leder, og at han udførte et angreb her«, sagde en ledende politimand, Abdur Rahim, i Satkhira distriktet. Hjemmelavede bomber Han sagde, at afhøringer stadig var i gang om organisationen. Indenrigsministeriet oplyste samtidig, at propagandamateriale fra den ekstremistiske bevægelse var blevet fundet alle de steder, hvor bomber eksploderede. Bomberne var ifølge myndighederne hjemmelavede og var tilsyneladende rettet mod regeringskontorer og offentlige bygninger. Men også enkelte internationale hoteller blev ramt. Alle bomber eksploderede inden for en time tidligt i går. En mand blev dræbt i den nordlige by Rajshahi, mens en 10-årig dreng omkom i byen Savar i den centrale del af landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her