England halverer tropper i Nordirland

Det nordirske landskab og gaderne i de større byer i Nordirland vil blive et element fattigere over de næste par år. Men det har nordirerne nok ikke så meget imod. Det handler forhåbentlig om mere fred og fordragelighed, når de engelske soldater forsvinder fra markerne og bybilledet i den urohærgede provins. Den engelske minister for Nordirland, Peter Hain, fremlagde i går planerne for tilbagetrækning som et hurtigt svar på oprørsgruppen IRA's fem-dage gamle løfte om at nedlægge våbnene og stoppe konflikten. Antallet af soldater reduceres fra 10.500 til 5.000 mand og militærposter og politistationer lukkes over store dele af provinsen. 'Uærlig og farlig' Protestantiske politikere fordømmer tilbagetrækningen, mens de katolske politikere ser den som et nødvendigt svar på IRA's løfte om at stoppe kampen. »Planen for tilbagetrækning er det samme som at overgive sig til IRA«, siger Ian Paisley fra det store protestantiske parti, Democratic Unionists. Han kalder den engelske regerings beslutning 'uærlig og farlig' og et 'skandaløst forræderi'. IRA's politiske fløj, Sinn Fein, hilser tilbagetrækningen velkommen: »Men først omkring jul ved vi mere om, hvordan den nye sikkerhedssituation ser ud«, siger Sinn Feins chefforhandler Martin McGuinness. Stadig uro Ministeren for Nordirland ser mere positivt på en hurtig forbedring af sikkerheden i provinsen: »Dette program for udfasning af den militære tilstedeværelse vil gøre det muligt at skabe et miljø, hvor vi kan komme tilbage til helt almindeligt politi på gaderne i Nordirland«, siger Peter Hain. Foreløbig er det et fremtidsbillede, og der er stadig angreb og uroligheder mellem katolikker og protestanter. I går blev der smidt en benzinbombe mod et hus i Lisburn, men ingen kom til skade.