Tusindvis af italienere flokkes i disse dage omkring en lille kirke i byen Acerra nord for Napoli. De er overbevist om, at en 1,60 meter høj madonna-statue har bevæget sig, og at der er tale om et mirakel. 'Forsøgte at tage et skridt' Politiet har spærret kirken af, og jomfruen er blevet beslaglagt af de kirkelige myndigheder. Teknikere undersøger fotos taget med mobiltelefoner og videoer optaget af troende, der sværger, at de har set jomfruen bøje sine knæ, »som om hun forsøgte at tage et skridt frem mod os«, siger de lokale vidner. Kommission overvejes Kirkens præst Don Oreste er forsigtig. »Jeg har ikke personligt set noget, så jeg kan ikke udtale mig«, siger han til italienske medier, og heller ikke byens biskop synes nær så bevægelig som jomfruen. »Jeg tror ikke umiddelbart på det, men jeg vil vurdere dokumentationen og vidneudsagn og bestemme, om der skal nedsættes en kommission«, siger biskop Giovanni Rinaldi. Eksperter: Synsbedrag Eksperterne tror foreløbig, at der er tale om synsbedrag forårsaget af lysets spil på figuren, der er lavet af en blanding af glasfiber, marmor og gibs. Og en lokal gejstlig tolker folks reaktion som en jagt på trøst. »Der findes desværre så megen lidelse i verden, at folk har brug for guddommelige signaler«, siger biskoppen Antonio Riboldi. Undersøgelse kan tage år Den katolske kirke afviser ikke mirakler, men gør overnaturlige hændelser til genstand for grundige studier. Det kan tage flere år at fastslå, om en madonna virkelig har grædt blod eller bøjet et knæ.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























