Over 300 passagerer i et indisk jumbojet fik deres livs forskrækkelse, da flyet gled af en regnvåd landingsbane i den monsunramte storby Mombai (det tidligere Bombay). Ingen kom noget til ved episoden. Flyet kom fra den sydlige by Bangalore og skøjtede ganske enkelt ud af landingsbanen, men endte forholdsvis blødt i rabatten. »Det regnede i Mumbai på det tidspunkt, og det er endnu for tidligt at sige, om der var tale om en pilotfejl, eller om episoden skyldtes en helt umulig landingsbane«, siger en talsmand for Air India ifølge BBC Online. Regnen tager til Meteorologerne forventer, at det ubønhørlige regnvejr fortsætter og vil tage til i dag, hvilket gør oprydningen og hjælpearbejdet efter det massive uvejr tidligere på ugen uhyre vanskelig. Uvejret har udløst mudderskred og oversvømmelser adskillige steder i området omkring storbyen. Og vandstanden i floderne er steget igen det seneste døgn. Dødstal kan stige til over 1.000 Mere end 850 personer har mistet livet i delstaten Maharashtra i det vestlige Indien i forbindelse med Monsun-regnen. Mindst halvdelen af ofrene er omkommet i Mumbai. De lokale myndigheder frygter, at dødstallet vil passere 1.000 personer, når redningsfolkene får overblik over situationen. Mumbai fik 940 mm regn på et døgn i tirsdags - det er indisk rekord. Togtrafikken indstillet Fly til Mumbai er i dag blevet omdirigeret til New Delhi på grund af regnen, og togtrafikken i regionen er indstillet og vil muligvis være det hele den kommende uge, rapporterer CNN. En del indbyggere har ikke haft vand og el siden oversvømmelserne tidligere på ugen, og afhentning af skrald og affald har der heller ikke været noget af. Frygten for udbrud af sygdomsepidemier er udtalt. Stenkast mod embedsmænd Vrede indbyggere har visse steder angrebet de lokale embedsmænd og kastet sten efter dem. Den indiske premierminister Manmohan Singh besøgte regionen torsdag og har lovet et tocifret millionbeløb til genopbygningen efter uvejret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























