Zimbabwes oppositionsleder går fri

Lederen af oppositionen i Zimbabwe, Morgan Tsvangirai, slipper for at blive trukket i retten af regeringen i sag om forræderi. - Foto: AP
Lederen af oppositionen i Zimbabwe, Morgan Tsvangirai, slipper for at blive trukket i retten af regeringen i sag om forræderi. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Zimbabwes regering trak sig i dag overraskende ud af sagen om højforræderi, som har været ført mod oppostionslederen Morgan Tsvangirai. Siden 2000 har Morgan Tsvangirai haft dødsdomme hængende over hovedet, mens han har ført en trodsig politisk kamp mod præsident Robert Mugabe. Tidligere frikendt Oppositionslederen har været anklaget i forskellige sager om forræderi, men nu er den foreløbig sidste sag om Tsvangirais organisering af massedemonstrationer mod Mugabe i 2003 blevet opgivet af regeringen. Statsanklager Florence Ziyambi angav ingen grund til, at regeringen opgiver sagen, men sagde i dag i hovedstaden Harare, at sagen er endeligt droppet. Sent sidste år blev Morgan Tsvangirai renset for anklagerne om et påstået forsøg på at dræbe Mugabe ved et kup i 2002 ved en domstol i Zimbabwe. Uholdbar sag Morgan Tsvangirais advokat Eric Matinenga sagde efter meddelelsen til Reuter, at regeringen aldrig havde haft en holdbar sag: »Fordi han (Tsvangirai, red) aldrig begik nogen forbrydelse. Og det er der så nu fornuftige mennesker, der har indset«, siger Eric Matinenga. Den tidligere leder af fagbevægelsen i Zimbabwe, Morgan Tsvangirai, har altid været en torn i øjet på præsident Mugabe og dennes stadigt mere diktatoriske styre. Som leder af fagbevægelsen 'lukkede' Tsvangirai gentagne gange Zimbabwe ned med store generalstrejker og denne evne til at samle oppositionen har han videreført i landets eneste troværdige oppositionsparti MDC (Movement for Democratic Change). Mugabes parti ZANU-PF vandt i marts i år valget i Zimbabwe med to tredjedele af stemmerne. Men alle observatører stemplede valget som en farce. Zimbabwe har over de seneste år oplevet en fortvivlende mangel på alt lige fra fødevarer til benzin, og befolkningen befinder sig midt i en aids-epidemi ude af kontrol. Præsident Mugabe har de seneste år mest vist sin magt, når han inddrager jord fra de tidligere så indflydelsesrige hvide farmere og ved at lade hånt om de fleste principper om hensyn til basale menneskerettigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her