De seneste døgns sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i Yemen har kostet mindst 24 mennesker livet. Protesterne mod voksende benzinpriser begyndte onsdag, da demonstranter bombarderede regeringsbygninger med sten, brændte dæk af i gaderne og blokerede veje, skriver Ritzau. Politiet svarede igen med tåregas og vandkanoner, og sammenstødene resulterede i flere dræbte. Urolig havneby I aftes rullede kampvogne og militærkøretøjer ind i hovedstade Sanaa for at beskytte præsidentpaladset, ministerier og oliekontorer. Hen mod aften var der ved at være roligt, men til gengæld udbrød der for første gang uroligheder i den sydlige havneby Aden. Øjenvidner sagde, at to demonstranter blev dræbt i sammenstød, efter at der blev sat ild til en benzinstation. Stigende benzinpriser Vreden skyldes, at benzinpriserne stiger til næsten det dobbelte, fordi regeringen efter aftale med Den internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken fjerner tilskud til benzin som led i en reformpakke. Analytikere vurderer, at urolighederne er en såkaldt udfordring for regeringen, men at de næppe er nok til at ryste den mangeårige præsident Ali Abdullah Saleh, der bl.a. har modstået en borgerkrig. Antallet af omkomne er det højeste siden 1998, hvor 34 mennesker i løbet af to uger omkom under uroligheder, der også var rettet mod høje priser på benzin og fødevarer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























