Febrilske forberedelser før mødet med Emily

En mand flytter sin madras i den nordmexicanske fiskerby La Pesca. Orkanen Emily kan være på vej netop til dette område. - Foto: AP
En mand flytter sin madras i den nordmexicanske fiskerby La Pesca. Orkanen Emily kan være på vej netop til dette område. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Indbyggerne i det sydlige Texas forbereder sig på, at orkanen Emily kan ramme den amerikanske kyst indenfor det næste døgn. Men endnu er det usikkert, om Emily i stedet drejer af og tager turen vestpå mod Mexico. »Det ser ud til, at den (Emily, red) går syd om os«, siger Tom Hushen, som er koordinator af nødhjælp i Cameron County i det sydlige Texas. »Vi håber alle på, at den drejer, men vi må være forsigtige. Vi må tænke på vores borgeres sikkerhed«, siger han til nyhedsbureauet AP. Omfattende forberedelser Autocampere i hundredvis har forladt området. Folk har banket brædder op for vinduerne, og 90.000 sandsække er blevet stablet op. Samtidigt er 225 soldater klar til at hjælpe, hvis orkanen når Texas, og yderligere 100 står standby. Også i det nordlige Mexico forbereder man sig på at Emily igen tager til i styrke og måske beslutter sig for at ramme her i stedet. Kan tage til i styrke Emily er tirsdag ved 20-tiden 300 kilometer fra den mexicanske kyst og har vindhastigheder på omkring 150 kilometer i timen. Eksperter advarer om, at orkanen kan komme op på den styrke, den havde, da den ramte Mexicos Yucatan halvø mandag med over 200 kilometer i timen og efterlod sig store ødelæggelser. Hvis Emily rammer det nordlige Mexico tyder meget på, at det bliver onsdag eftermiddag dansk tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her