En 43-årig mand, der har indrømmet at stå bag kidnapningen af en svensk milliardærsøn, blev i dag idømt 10 års fængsel for kidnapning og forsøg på grov afpresning. Hans medsammensvorne en 25-årig mand, der har nægtet sig skyldig, fik seks års fængsel. Begge mænd er ikke svenske statsborgere, og de er også blevet udvist af Sverige på livstid. Erstatning på hundrede af tusinder Sagen drejer sig om milliardærsønnen Fabian Bengtsson, som i vinter blev kidnappet og holdt indespærret i 17 døgn, hvorefter han blev efterladt i en park. De to mænd, som nu er dømt i sagen skal tilsammen betale 400.000 kroner i erstatning til den kidnappede Fabian Bengtson, og den 43-årige skal desuden betale 150.000 kroner til den kidnappedes far, Bengt Bengtsson. Store lidelser under kidnapningen De relativt høje erstatningssummer begrundes ifølge Aftonbladet med, at Fabian Bengtsson under de 17 døgn blev udsat for lidelser, som ikke er set lignende i svensk retshistorie. Hvad lidelserne præcis består i er ikke oplyst, men det er tidligere blevet oplyst, at Fabian Bengtsson blev transporteret i en kiste. Ligesom han måtte opholde sig i en særlig bygget boks under kidnapningen. 27-årig udnyttede kidnapningen I sagen var også en 27-årig tiltalt for grov afpresning. Han havde egentlig ikke noget at gøre med selve kidnapningen, men udnyttede situationen til at afpresse familien Bengtsson. Manden, som er kendt af politiet, fik to års fængsel og skal betale 50.000 kroner i erstatning til Fabian Bengtssons far. Flere anholdelser Politiet oplyser til Aftonbladet, at efterforskningen af kidnapningen ikke er afsluttet trods dommen. Og Politiets anklageren afviser endog ikke, at der bliver flere anholdelser i sagen. Det vides ikke, om de to dømte vil anke deres domme. Rig, rig familie Den kidnappede Fabian Bengtsson er sammen med sine to brødre og en søster arving til virksomheden Siba, som er en elektronikvarehuskæde med flere end 50 frorretninger i Norden, blandt andet ComputerCity i Danmark. Familien regnes blandt de rigeste virksomhedsfamilier i Sverige, og firmaet har en omsætning på knap fire milliarder svenske kroner om året.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























