En schweizisk mand af irakisk oprindelse blev ved et ulykkestilfælde skudt og dræbt af amerikanske soldater i Bagdad, skriver de schweiziske medier. Episoden er bekræftet af det schweiziske udenrigsministerium i Bern. Ministeriet ønsker derudover ikke at oplyse noget i sagen. »Vi er i kontakt med de relevante myndigheder for at finde ud af omstændighederne omkring drabet«, siger talsmand for det schweiziske udenrigsministerium, Ivo Sieber. Dagbladene Tribune de Geneve og 24 Hours skriver, at den 49-årige mand, der menes at være af kurdisk-irakisk oprindelse, døde umiddelbart efter at være blevet skudt ved et uheld af en amerikansk soldat.
Schweizer skudt af amerikansk soldat i Bagdad
Lyt til artiklen