Tyrkiet var slet ikke i nærheden af at være årsagen til, at de franske og hollandske vælgere stemte nej til forfatningstraktaten. Alligevel nævnes landet som årsagen til EU-befolkningens forfatningsskepsis. »Alvorligt signal« Målinger fra EU's statistikbureau, Eurobarometer, viser nu at udsigten til Tyrkiets optagelse i unionen ligger langt nede på listen over både franske og hollandske vælgeres begrundelse for deres nej-stemme til EU's forfatningstraktat. Alligevel sagde Barroso på et pressemøde tidligere på ugen, at »vi skal se alvorligt på det signal, der blev sendt af vælgerne vedrørende Tyrkiet«. Ifølge hans talskvinde, Pia Ahrenkilde Hansen, beskrev Barroso blot den politiske situation, »baseret på adskillige kilder, hvoraf Eurobarometer blot var en«. Hun pointerer, at meningsmålinger kun er en del af billedet, når nej-afstemningerne i de to lande skal forklares. Kun syv procent Eurobarometer lavede målinger i Frankrig og Holland i dagene umiddelbart efter de to landes respektive afstemninger. Kun syv procent af de franske nejsigere havde Tyrkiet som bevæggrund. I Holland var tallet tre procent. Hovedbevæggrunden for franske nejsigere var frygten for jobbet, 31 procent, samt landets dårlige økonomi, 26 procent. I Holland svarede 32 procent af de adspurgte nejsigere, at de havde vendt tommelfingeren nedad på grund af manglende oplysninger om forfatningen. Tyrkiet kommer højt på de 25 kommissærers dagsorden på et møde næste onsdag. Der vil man søge at blive enige om en forhandlingsramme, som kan bruges, hvis de tyrkiske optagelsesforhandlinger som planlagt skal starte 3. oktober. Efter at kommissionen er blevet enig, vil det være op til de 25 medlemslande at godkende forslaget. Et enkelt land vil kunne blokere.
Tyrkiet var ikke årsagen til fransk og hollandsk EU-nej
Lyt til artiklen
