Finansministrene for Storbritannien og USA, Gordon Brown og John Snow, fremlægger i dag på et møde i London mellem G8-landenes finansministre deres aftale for at hjælpe verdens fattigste lande. Det er Storbritanniens premierminister og USAs præsident Geore W. Bush, der er blevet enige om punkterne i aftalen på et møde denne uge. Aftalen, som går ud på helt at eftergive 18 lande - hovedsageligt afrikanske - deres gæld, vil gøre det muligt for de fattige lande at starte på en frisk, få rettet op på finanserne og eventuelt tage helt nye lån, i stedet for at betale af på de gamle. 100 milliarder De 18 lande, der har kvalificeret sig til gældseftergivelsen er: Benin, Bolivia, Burkina Faso, Ethiopia, Ghana, Guyana, Honduras, Madagascar, Mali, Mauritania, Mozambique, Nicaragua, Niger, Rwanda, Senegal, Tanzania, Uganda og Zambia. Deres samlede gæld er på omkring 100 milliarder, og i aftalen er der lagt op til at yderligere ni lande kan få eftergivet gælden. Men det forventes at flere vil presse på for den samme behandling. De 18 udvalgte lande har skullet bevise, at de har forbedret styringen af landet, mindsket korruptionen samt fulgt en - efter långiverlandenes opfattelse - fornuftig økonomisk politik. USA har påtaget sig opgaven at kompensere långiverne for deres tab. Fordobling af bistand Flere hjælpeorganisationer og aktivister har længe talt for en gældseftergivelse og har udover at hylde aftalen benyttet øjeblikket til at presse på for mere hjælp til landene. Tony Blairs regering har udover at presse USA med på en aftale om at eftergive gælden også ønsket at fordoble verdens samlede økonomiske bistand til udviklingslandene. I går fik Blair den første sejr hjem, men George W. Bush nægtede at gå med til fordoblingen af støtten, fordi USA allerede havde tredoblet sin økonomiske støtte til nogle lande. Bonos DATA tilfredse »Præsident Bush og premierminister Blair har gjort stor fremskridt og Gordon Brown og John Snow blev enige om et fremragende forslag til eftergivelse af gælden for mange af verdens fattigste lande«, siger Jamie Drummond fra U2-forsangeren Bonos lobbygruppe, DATA, til New York Times. »Men det skal ikke være en erstatning for en samlet plan om økonomisk hjælp og handelsaftaler til G8-topmødet. Men denne grad af samarbejdsvilje burde gøre en historisk aftale mere sandsynlig«, siger han. Aftalen underskrives endeligt under G8-topmødet i Juli. G8 landene, også kaldet de riges klub, består foruden USA og Storbritanien af Frankrig, Tyskland, Italien, Canada, Japan og Rusland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























