Afstemning om kunstig befrugtning sætter sjælene i brand

I morgen og mandag stemmer italienerne om en lov om kunstig befrugtning, som blev vedtaget sidste år. Et emne som et hvilket som helst andet, kunne man forledes til at tro, men nej. Italiens sjæle er brudt i brand i kampen for og imod loven, som i sin kerne handler om, hvordan livet skal begynde. Landet er delt i to blokke. Den ene taler kvindens, barnets og videnskabens sag, den anden forsvarer embryonet ud fra en overbevisning om, at man »ikke skal manipulere med livets oprindelse«, som pave Benedikt XVI sagde for nylig. Meget restriktiv lov Ministerpræsident Silvio Berlusconis højrefløj vedtog sidste år med støtte fra en del af venstrefløjen den nye lov, som er en af de mest restriktive i Europa. Lovens modstandere gik øjeblikkelig til modangreb og samlede underskrifter til en folkeafstemning for at få de mest kontroversielle punkter afskaffet. Det gælder for eksempel lovens forbud mod at screene embryoner for arvelige sygdomme. I Danmark og de fleste andre lande må fertilitetslæger gerne undersøge, om et embryon bærer forældrenes arvelige sygdomme, og vrage det syge embryon. De italienske læger må gerne undersøge, men ikke vrage. De skal indplante såvel raske som syge embryoner i kvindens livmoder eller risikere fængsel for ikke at gøre det. Men da Italien har en lov om fri abort, kan kvinden helt legalt abortere fostret med den arvelige sygdom. Den åbenlyse selvmodsigelse har fået mange til at frygte, at den frie abort vil blive det næste offer for bestræbelserne på at give embryoner samme rettigheder som mennesker. Forbrydelse »Hvis folkeafstemningen spiller fallit og princippet om, at embryonet er helligt, står ved magt, så bliver abort til en forbrydelse mod menneskeheden«, skriver kommentatoren Curzio Maltese i magasinet Il Venerdì. Loven siger også, at lægerne kun må producere tre embryoner for hvert forsøg på at gøre kvinden gravid. Og at alle tre embryoner skal indplantes i livmoderen. Ingen embryoner må fryses ned. Det er, siger modstanderne af loven, en ufleksibel måde at gribe kunstig befrugtning an på. Tre æg i livmoderen er lig med risiko for trillingefødsler hos yngre kvinder, mens behandlingen risikerer at have nuleffekt hos en ældre og mindre frugtbar kvinde. Endvidere skal kvinden igennem flere opslidende hormonbehandlinger, hvis hendes æg ikke må fryses ned til næste forsøg. Embryoner har ret til en ordentlig behandling Tilhængerne af loven siger, at det kun er rimeligt at forhindre, at embryoner går tabt eller fryses ned, fordi embryoner har ret til en ordentlig behandling. Loven, som i weekenden lægges ud til folket, forbyder også brug af donorsæd eller -æg ud fra en overbevisning om, at barnet har krav på at kende sin biologiske mor og far. Det betyder, at de 15-20 procent af italienske par, der er sterile, ikke har nogen chance for at benytte sig af kunstig befrugtning. De mange restriktioner har medført en tredobling af antallet af italienske par, der tager til udlandet for at blive behandlet for fertilitetsproblemer. Parrene tager primært til Schweiz og Spanien. Undlad at stemme Men den katolske kirke har sat alt ind på forsvaret af embryonet. Måske i et anfald af overmod oven på den verdensomspændende opmærksomhed, kirken blev tildelt i forbindelse med den foregående paves død. I hvert fald er det længe siden, den katolske kirke så aktivt og åbenlyst har blandet sig i den italienske stats anliggender. Det, der støder de sekulært indstillede italienere, er ikke så meget, at kirken siger sin mening, for det er man så vant til. Det anstødelige er, at kirken daglig opfordrer italienerne til ikke at stemme ved folkeafstemningen. Målet er at forhindre, at 50 procent af de stemmeberettigede afgiver deres stemme. Hvis det mål ikke nås, står den omstridte lov ved magt. Men metoden er både fej og udemokratisk, mener kirkens kritikere. For sekulært indstillede personer som kommentatoren Curzio Maltese er hele debatten deprimerende. »Vi er på sidstepladsen blandt de rige nationer, hvad angår økonomisk vækst, forskning, informationsfrihed, det frie marked og kvinders vilkår. Loven om kunstig befrugtning er som at skrabe en bund, vi allerede har nået«.