Den europæiske euro blev solgt til den laveste kurs i 11 måneder over for den japanske yen. Under et møde mellem flere landes centralbankchefer i Beijing sagde direktøren for Den Europæiske Centralbank (ECB), Jean-Claude Trichet, at ECB gør »alt, hvad den kan« for at genskabe tilliden til euroen blandt forbrugere og virksomheder. Han sagde desuden, at det er nødvendigt at gennemføre økonomiske reformer for at sætte gang i væksten i eurozonen. Trichets udtalelse faldt efter, at de 12 eurolandes finansministre forsøgte at berolige den finansielle omverden ved at bekræfte deres fælles opbakning til valutaen. »Euroen er valuta i samtlige medlemslande, og ingen af eurolandene har intentioner om at trække sig ud«, konstaterede EU's nuværende formand, premierminister Jean-Claude Juncker fra Luxembourg på et efterfølgende pressemøde. Analytiker: Euro vil stige igen I forhold til den amerikanske dollar er euroen blevet styrket, men det skyldes primært udtalelser fra den amerikanske nationalbankdirektør, Alan Greenspan, i forbindelse med bl.a. amerikanske renteforhold. »Underliggende for euroen er der udsigt til, at den kan stige lidt igen. Efter det politiske vakuum i sidste uge ånder markedet nu lidt ud, og det kan få euroen til at korrigere lidt op igen«, siger seniorvalutaanalytiker Niels From, Danske Bank til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Klumme af Christian Jensen




























