Skarp kritik af USA's base i Usbekistan

USA forhandler om en større militærbase i Usbekistan »for at udvide amerikanske styrkers globale rækkevidde, trods den usbekiske regerings brutale angreb på demonstranter i sidste måned«, siger embedsmænd i Bushregeringen til Washington Post. USA har behandlet Usbekistan som en nær allieret siden terrorangrebet imod USA 11. september 2001, hvor Usbekistan gav USA råderet over luftbasen Karshi-Khanabad i landets sydøstlige del til brug for operationer i Afghanistan. »Adgang til den luftbase er uomtvisteligt vital for vore kampoperationer«, siger Bryan Whitman, talsmand for forsvarsministeriet Pentagon, der oplyser, at USA har betalt 15 millioner dollar, knap 100 millioner kroner, i leje til Usbekistan siden 2001. En permanent base ventes at blive langt dyrere. Amerikanske hjelme Embedsmænd siger anonymt til Washington Post, at massakren i den usbekiske by Andijan 13. maj har intensiveret krav i regeringen om stop for støtten til præsident Islam Karimovs diktatoriske regime. »Før Andijan var det kompliceret. Efter Andijan er det blevet meget pinagtigt«, siger en embedsmand, der understreger, at tegn på, at amerikansktrænede usbekiske styrker deltog, er særligt pinagtige. Nyhedsbureauet AP skrev om forløbet: »Masser af soldater og politistyrker strømmede ud af det skarpt bevogtede politikompleks i Andijan med nye amerikanske hjelme på«. Også andre internationale medier har berettet om, at nogle af de styrker, der åbnede ild uden advarsel imod omkring 2.000 demonstranter, var amerikanskuddannede. Og usbekiske styrker i aktion i Andijan fortalte med stolthed journalister, at de er »trænet af amerikanerne«. Penge fra Pentagon For et år siden suspenderede USA's udenrigsministerium sin hjælp på 18 millioner dollar, 108 millioner kroner, til landet på grund af den systematiske krænkelse af menneskerettighederne. Men kort efter ydede Pentagon 21 millioner dollar, 126 millioner kroner, og begrundede det med Karimovs militære samarbejde med USA. Marina Ottaway fra tænketanken Carnegie i Washington siger til Radio Free Europe: »Vi skabte basen, fordi vi mente at have behov for den. Ikke fordi vi mener, at han (Karimov) er en fin fyr«. Ottaway er blandt mange amerikanske analytikere, der mener, at Pentagon ikke vil opgive støtten til Karimov, uagtet hans grusomhed. »Pentagon har afgjort helt andre bekymringer end andre (i Bushregeringen), der taler om at fremme nye revolutioner i disse lande. Fra starten har (forsvarsminister Donald) Rumsfeld talt om at flytte amerikanske baser længere østpå. Usbekistan er afgjort del af den strategi«. Blad: Luk basen Bladet Weekly Standard, der traditionelt støtter Bushregeringens politik, opfordrer præsidenten til at revurdere forholdet til Usbekistan, lukke basen i landet og i stedet satse på strategisk alliance med det langt større naboland Kasakhstan, hvor præsidenten nok er »en diktator«, men tillader en vis opposition. Men »USA's politiske beslutning, i hvert fald når det gælder Usbekistan, træffes i Pentagon, ikke i udenrigsministeriet«, skriver bladet. Ottaway advarer om, at USA har mere brug for basen i Usbekistan end landet selv, så der er rum for usbekisk afpresning. Det er »geografi og ikke ideologi«, der afgør det for Pentagon, siger hun. Rusland holdes i skak Det gælder ikke længere kun om operationer i Afghanistan. Fra basen kan også lande som Iran rammes, og Rusland holdes i skak. Der synes ringe tvivl blandt amerikanske kommentatorer om, at forhandlingerne derfor fortsætter for at gøre den »midlertidige« base permanent. Human Rights Watch (HRW) opfordrer i den første større rapport om begivenhederne i Andijan USA til at standse baseforhandlingerne, indtil Usbekistan har indvilliget i en uvildig undersøgelse. Officielt hævder landet, at 173 blev dræbt, mens øjenvidneberetninger tyder på langt over 1.000. HRW påviser, at der f.eks. ud af en gruppe på omkring 400, der søgte at flygte fra sikkerhedsstyrkernes skyderi, »kun var en håndfuld overlevende«.