Hævnmotiv drev 'Deep Throat' til at fælde Nixon

91-årige Mark Felt stod i går frem for pressen som 'Deep Throat'. - Foto: AP
91-årige Mark Felt stod i går frem for pressen som 'Deep Throat'. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Hvis den 91-årige W. Mark Felt spiller sine kort rigtigt, kan have score millioner. Den tidligere næstkommanderende i USA's forbundspoliti FBI afslørede i går en af historiens største mysterier, da han stod frem som den legendariske 'Deep Throat' - den hemmelige kilde bag Watergate-skandalen, der kostede præsident Nixon jobbet i 1974. Og knap var nyheden sluppet ud, før tilbuddene begyndte at vælte ind. Millioner for bog Ifølge den amerikanske tv-station ABC har et forlag budt en mio. dollars - næsten seks mio. kroner - for at få lov til at udgive Felts erindringer. »Hvis han da vel at mærke har en god historie at fortælle, kan en bog fra hans hånd snildt være et seks-cifret beløb værd«, siger Glen Hartley fra forfatterforeningen Writer's Representatives LLC. Ukendte motiver Den 91-åriges familie har allerede taget sig solidt betalt for billeder af den aldrende Felt, hvis identitet har været genstand for omfattende spekulationer siden Nixons fald. Journalisterne, som Felt gav oplysningerne til - Bob Woodward og Carl Bernstein - medgav i går, at Felt rent faktisk var 'Deep Throat'. Men de er ikke klar over, hvad motivet var til hans handlinger. Bob Woodward fortalte i aftes til tv-stationen NBC, at journalisterne »ikke havde nogen idé om, hvad hans bevæggrunde var«. »Selv den dag i dag kender vi ikke hans motiver«, sagde Woodward. Hævn var måske motiv Felt, der i 70'erne havde rang af næstkommanderende i FBI, har tidligere indrømmet, at han følte sig kraftigt forbigået, da præsident Nixon udpegede FBI-outsideren og den politiske støtte, L. Patrick Gray, som chef for FBI. Gray blev senere afsløret som en af de centrale figurer i Watergate-skandalen. Derfor antyder flere, at Felts handlinger var en decideret hævnaktion mod Nixon og Gray. Felt tog ganske enkelt kontakt til journalisten Bob Woodward - som han havde stiftet bekendskab med, da Woodward tjente som løjtnant i flåden - med det ene formål at få skovlen under Nixon. Nixons forbindelser til indbrud Udgangspunktet for hele sagen var et indbrud i Det Demokratiske Partis kontor i bygningen Watergate i Washington forud for præsidentvalget i 1972. Nixon blev genvalgt, men som kendt af mange fra filmen 'Alle præsidentens mænd' lykkedes det Woodward og Bernstein at afsløre hans forbindelse til indbruddet og efterfølgende forsøg på at ødelægge beviserne. I en lang artikelserie i Washington Post afdækkede de skandalen bid for bid, før Nixon til sidst måtte gå af. De to reportere blev siden belønnet med den prestigefyldte journalistiske Pulitzer-pris for deres arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her