Japanske diplomater er i øjeblikket i gang med at undersøge en utrolig historie om to mænd, der hævder, at de har skjult sig i bjergene på den filippinske ø Mindanao siden Anden Verdenskrig. Ifølge japanske medier blev de to mænd - 87-årige Yoshio Yamakawa fra Osaka og 85-årige Tsuzuki Nakauchi - væk fra deres deling under krigen. Frygter krigsret I september sidste år, dukkede historien om de to hårdføre soldater op første gang. Det var en mand fra den japanske tømmer-branche på et forretningsbesøg på Mindanao, der mødte de to mænd i bjergene. Senere kom det frem, at de ønskede at vende tilbage til Japan, men at de var bange for at blive stillet for en krigsret anklaget for at desertere. Indtil videre har det været umuligt for de japanske myndigheder at få bekræftet de to mænds identitet. Mændene er øjensynlig nervøse for den store opmærksomhed, som de pludselig har påkaldt sig. »Vi håber, at kunne præsentere nye oplysninger i aften eller i morgen«, siger den japanske konsul Seiichi Ogawa til AP. Sagen er nået helt til tops i Japan, hvor premierminister Junichiro Koizumi indtil videre er forbeholden overfor historien. »Det er utroligt, hvis det er sandt, men vi bliver nødt til at undersøge det først«, siger han gennem sin talsmand Yu Kameoka. Flere soldater i skjul Historien om Yoshio Yamakawa og Tsuzuki Nakauchi har ført til spekulationer om, at op mod 40 krigsveteraner stadig gemmer sig på Mindanao, som Japan invaderede i 1941 og forsvarede under hårde kampe mod de amerikanske soldater i slutningen af krigen. Sikkert er det, at løjtnant Hiroo Onoda i 1974 dukkede op fra den filippinske jungle. Han troede at krigen stadig var i gang, og nægtede at overgive sig. Først da hans tidligere øverstbefalende blev fløjet til landet, var han villig til at opgive kampen. Året efter dukkede endnu en japansk soldat op - denne gang fra junglen i Indonesien.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























