Melodi Grand Prix styrker nej-side i Holland

Helena Paparitzou fra Grækenland vandt det internationale Melodi Grand Prix. Musik-konkurrencen kan få betydning for den hollandske EU-afstemning. - Foto: AP
Helena Paparitzou fra Grækenland vandt det internationale Melodi Grand Prix. Musik-konkurrencen kan få betydning for den hollandske EU-afstemning. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Selv om folkeafstemningen kun er vejledende, vil den hollandske regering efter alt at dømme respektere det nej til EU's nye forfatning, som kun en uge før folkeafstemningen 1. juni tegner til at blive det sandsynlige resultat. Men hollænderne risikerer at skulle stemme igen allerede næste år. De nyeste meningsmålinger viser, at mellem 54 og 63 pct. af vælgerne er klar til at sige nej til traktaten, hvilket er en ny fremgang for nejsigerne. Protester Flere hollandske aviser med bladet De Telegraaf i spidsen mener, at afviklingen af det internationale Melodi Grand Prix har givet modstanderne af traktaten vind i sejlene. Bladet modtog en storm af protester over, at de østeuropæiske deltagere tilsyneladende havde rottet sig sammen med det resultat, at Holland røg ud af konkurrencen, og valgeksperten Maurice de Hond undersøgte øjeblikkeligt stemningen: »71 pct. mener, at det faktum, at flere øst- end vesteuropæiske lande nåede finalen er et eksempel på, hvordan magten i EU allerede har rykket sig til fordel for Østeuropa«, konkluderer han. Politisk selvmord Ifølge Maurice de Hond er chancerne for et ja til EU-forfatningstraktaten »meget små«. Derfor er japartierne og regeringen ifølge flere hollandske aviser allerede nu i gang med at udarbejde en »plan B«. »Hvis det bliver et nej, vil der komme en hektisk diskussion i Haag om man skal afholde en ny folkeafstemning i 2006«, siger forskeren Mejdeltje van Keulen fra Det Nederlandske Institut for Internationale Relationer til nyhedsbureauet Reuters. Modellen er taget fra Danmark og Irland, hvor vælgerne efter et nej til nye traktater kun et år efter stemte ja til en traktat med visse undtagelser. Politisk selvmord Den plan kan gøre det endnu vanskeligere at vinde folkeafstemningen 1. juni, mener en af Hollands unge markante politikere, Lousewies van der Laan fra japartiet D66, der deltager i regeringen. »Det er præcis den form for arrogance, der bliver straffet nu. Hvis folk føler, at de ikke bliver taget alvorligt, vil det styrke »nej-stemmerne«, mener hun. En af de mange socialdemokratiske nejsigere, parlamentsmedlemmet Harry van Bommel, siger det ligeså klart: »Hvis man siger: 'Vi vil respektere folkeafstemningen' og så ikke gør det, ja så vil det være politisk selvmord«. Resultatet kan blive alvorligt for alle de store partier, for en analyse i dagbladet Het Parool i går viste, at nejsigerne repræsenterer hele det politiske spektrum i Holland. Politikerne er allerede i fuld gang med også at diskutere de indenrigspolitiske konsekvenser af et muligt nej, og den liberale regeringschef Jan Peter Balkenende har allerede gjort det klart, at han selv i tilfælde af et stort nej vil blive på sin post.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her