Kvinder er ekstra udsatte i voldsramte Sydafrika. I landet, som stadig har dybe sociale problemer et tiår efter apartheidstyrets fald, blev 1.349 kvinder i 1999 slået ihjel af deres ægtefælle eller kæreste, det fortæller en ny rapport. En talsmand for forskningsgruppen, der har undersøgt kvindedrabene, siger til CNN, at resultaterne stadig aktuelle i dag. Blandet race mest udsatte »Hver sjette time dræbes en kvinde i Sydafrika af sin intime partner. Det er den højeste andel (8,8 ud af 100.000) som nogensinde er blevet dokumenteret i hele verden«, konkluderer rapporten. Dykker man længere ned i den netop offentliggjorte rapport konklusioner, viser det sig, at kvinder af blandet race er allermest udsatte - 18,3 ud af 100.000 af dem dør for deres partners hånd. Kun 2,8 ud af 100.000 hvide kvinder dør på denne måde. Få domme Kun få af de mange kvindedrab i Sydamerika fører ifølge rapporten til domfældelse. Kun 37,3 procent af alle kvindedrab og 35,1 procent af partnerdrabene fører således til, at den mandlige drabsmand får en dom. Det skyldes blandt andet de alvorlige huller i politiets arbejde, som rapporten også påviser. Nogle sager bliver slet ikke åbnet, og mange andre bliver kun udsat for en meget mangelfuld efterforskning. Skydevåben og alkohol »Undersøgelsen resultater bekræfter alkohols rolle ved partnervold», står der i rapporten. Forskerne trækker linjer mellem Sydafrikas store alkohol-problemer og de mange fremmedgjorte, magtesløse sorte mænd, som stadig dominerer især landets byer. Social ulighed og høj arbejdsløshed er nogle af grundene til den megen vold. Nem adgang til våben Læg dertil den nemme adgang til skydevåben og man har en af årsagerne til, at Sydafrika har otte gange så meget skydevåbenkriminalitet som gennemsnittet i resten af verden. Det er således mere sandsynligt, at en sydafrikaner dræbes af et skud, end at han eller hun dør af en hvilken som helst anden ikke-naturlig årsag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























