Selv da den unge afghanske mand var ved at dø mellem hænderne på de amerikanere, der havde fængslet ham, fortsatte de med at torturere ham. Fangen, en spinkel 22-årig taxichauffør, der blot omtales som Dilawar, blev slæbt ud af sin celle på Bagram-basen i Afghanistan omkring klokken to om natten for at besvare spørgsmål om raketangreb på en anden amerikansk base. Da han kom ind i forhørslokalet, blev han anbragt på en plastikstol, men han kunne ikke styre sine ben, der spjættede ufrivilligt, og hans hænder var følelsesløse. Det fortæller en tolk, der befandt sig i lokalet. Lænket til loftet Gennem det meste af de fire foregående dage havde fangen været lænket til celleloftet ved sine håndled. Dilawar bad om at få noget vand at drikke, og en af de to forhørsledere, den 21-årige korporal Joshua R. Claus, hentede en stor plastikflaske. Men først prikkede han hul i bunden af flasken, fortæller tolken, så da fangen med kraftesløse fingre forsøgte at skrue låget af, løb vandet ud over hans orange fangedragt. Så tog soldaten flasken tilbage og begynde at sprøjte vand i ansigtet på Dilawar. »Kom så, drik!«, råbte korporal Claus ifølge tolken, mens fangen var ved at kløjes i vandstrålerne. »Lad ham hænge« Forhørslederne bad en fangevogter om at presse den unge mand ned på knæ. Men hans ben, som fangevogterne havde tæsket løs på gennem flere dage, kunne ikke længere bøjes. En af forhørslederne sagde til Dilawar, at han kunne blive tilset af en læge, når de var færdige med ham. Men da han omsider blev ført tilbage til sin celle, fik fangevogterne blot besked på at lænke ham til loftet igen. »Lad ham hænge«, sagde korporal Claus ifølge en af fangevogterne. Læge kom for sent Der gik adskillige timer, inden Dilawar blev tilset af en læge. Men da var han død og ved at blive stiv. Der gik mange måneder, inden den amerikanske hærs efterforskningsenhed fik kendskab til en sidste, rædselsvækkende detalje: De fleste af forhørslederne havde faktisk hele tiden ment, at Dilawar var en helt uskyldig mand, der blot havde været så uheldig at køre sin taxi forbi en amerikansk base på det forkerte tidspunkt. Fortrolig rapport fortæller historien Historien om Dilawars brutale død på Bagram-basen fremgår af en fortrolig rapport på næsten 2.000 sider, der gennemgår hærens efterforskning af sagen. En anden fange, Habibullah, døde på basen seks dage efter Dilawar i december 2002, og hans sag er også beskrevet i rapporten, som New York Times er kommet i besiddelse af. Minder om Abu Ghraib Rapporten er et nedskrevet sidestykke til de digitale fotos, der afslørede amerikanske soldaters mishandling af fanger i Abu Ghraib-fænglset i Irak. Dokumenterne fortæller om unge, dårligt uddannede soldater, der gentagne gange begår overgreb. Syv soldater er blevet tiltalt for brud på straffeloven på grund af mishandlingen, der rækker langt videre end de to dødsfald på Bagram-basen. Vidneforklaringerne viser, at forhørsledere i nogle tilfælde gav ordre til eller begik overgreb for at få oplysninger ud af fanger. I andre tilfælde var der tale om ren afstraffelse. Nogle gange er torturen tilsyneladende begået af ren og skær kedsomhed eller grusomhed, muligvis begge dele. Ydmygelse Soldater har under ed fortalt hærens efterforskningsenhed om en kvindelig forhørsleder, der havde smag for ydmygelse. Hun trådte blandt andet en liggende fange på halsen og sparkede en anden i kønsdelene. De har fortalt om en lænket fange, der blev tvunget til at rulle frem og tilbage over cellens gulv for på skift at kysse sine to forhørslederes støvler. En anden fange blev sat til at fiske plastikskruelåg op af en tønde med afføring og vand. Hensigten var at knække ham inden forhøret. Kritisk person har lækket rapporten New York Times modtog en kopi af rapporten fra en person, der har været involveret i efterforskningen, og som er kritisk over for de metoder, der bruges på Bagram-basen, og over for militærets reaktion på dødsfaldene. Der er tidligere meldt om overgreb på fanger på Bagram-basen i 2002, og de to dødsfald har også været omtalt, men de amerikanske myndigheder har beskrevet dem som isolerede problemer, der var efterforsket til bunds. Flertal af fangerne fik rimelig behandling Og mange af de officerer og menige, der er blevet afhørt under efterforskningen af Dilawars sag, fortæller, at det store flertal af fangerne på Bagram var samarbejdsvillige og fik en rimelig behandling. »Vi har under efterforskningen konstateret, at der var personer, der klart overtrådte alle normer for human behandling«, siger det amerikanske forsvarsministeriums cheftalsmand, Larry Di Rita. »Vi finder sager, der er klokkeklare«. Brutalitet Men Bagram-rapporten bugner af vidneforklaringer, der viser, at brutaliteten var fast rutine hos nogle forhørsledere, og at soldaterne i praksis ustraffet kunne tæve lænkede fanger. Fanger, der blev betragtet som vigtige eller besværlige, fik håndjern på og blev lænket til loftet eller døren i deres celler, nogle gange i lange perioder. Denne praksis har hærens anklagere for nylig defineret som vold og brud på straffeloven. Foregik åbenlyst En del af overgrebene foregik ganske åbenlyst. Højtstående officerer besøgte ofte fængselsafdelingen, og adskillige af dem erkender, at de har set fanger, der var stod lænket, enten som straf eller for at forhindre dem i at sove. Kort før de to dødsfald klagede Røde Kors' Internationale Komité til de militære myndigheder på Bagram-basen over netop denne praksis med at lænke fanger i »fikserede stillinger«. Forhørsleder overført til Abu Ghraib De militære myndigheder konstaterede kort efter Dilawars død, at han var blevet mishandlet af mindst to forhørsledere, men hærens strafferetslige efterforskning skred kun langsomt frem. I mellemtiden blev mange af forhørslederne fra Bagram overflyttet til Irak sammen med deres chef, kaptajn Carolyn A. Wood. Her overtog de i juli 2003 forhørene i Abu Ghraib-fængslet. En undersøgelse, som hæren gennemførte sidste år, viser, at kaptajn Wood i Abu Ghraib brugte metoder, som »i bemærkelsesværdig grad minder om« dem, der blev anvendt på Bagram-basen. 27 officerer sigtet I oktober sidste år fastslog hærens efterforskningstjeneste, at der var grundlag for at rejse sigtelse mod 27 officerer og menige i forbindelse med Dilawars død. Sigtelserne omfattede alt fra forsømmelighed over lemlæstelse til uagtsomt manddrab. Efterforskningstjenesten fandt desuden, at der var grundlag for at sigte 15 af de samme soldater i forbindelse med Habibullahs død. Men hidtil er der kun rejst sigtelse mod syv af soldaterne, heraf fire i sidste uge. Ingen er blevet dømt for nogen af de to dødsfald. To af hærens forhørsledere har fået en reprimande, oplyser en talsmand for militæret. De fleste af de soldater, der risikerer retsforfølgelse, har nægtet sig skyldige, enten i erklæringer, over for efterforskerne eller i udtalelser til journalister. Situationen er urimelig »Hele situationen er urimelig«, siger sergent Selena M. Salcedo, en tidligere forhørsleder på Bagram-basen, der er sigtet for vold mod Dilawar, forsømmelighed og falsk vidneforklaring. »Det hele skal nok komme frem til sidst«, siger hun i et telefoninterview. Den retslige behandling af sagerne er stadig i en indledende fase, og derfor kender vi endnu ikke hele historien om fangemishandling på Bagram-basen. Efterforskning afslører myndigheders løgn Men dokumenter og interview viser en slående kontrast mellem det, hærens efterforskning har vist, og det, de militære myndigheder sagde efter de to dødsfald. Militærets talsmænd fastholdt nemlig, at begge mænd var døde af naturlige årsager, selv efter at de militære retsmedicinere havde fastslået, at der var tale om drab i begge tilfælde. To måneder efter obduktionerne sagde den amerikanske øverstkommanderende i Afghanistan, general Daniel K. McNeill, at han ikke havde grund til at tro, at mishandling begået af soldater havde været en medvirkende årsag til de to mænds død. De metoder, der blev anvendt i Bagram, var »i overensstemmelse med det, der almindeligvis accepteres som forhørsteknik«, sagde generalen. Oversat og redigeret af Tonny Pedersen