Da den amerikanske præsident Bush for otte dage siden besøgte Georgien og talte til en menneskemængde i centrum af Tbilisi, blev der fundet en håndgranat indsvøbt i et sort tørklæde på pladsen. Georgiske og amerikanske sikkerhedsfolk gjorde bagefter et nummer ud af at understrege, at granaten var en attrap, der ikke havde udgjort nogen sikkerhedsrisiko for Bush. Granaten var blevet fundet på jorden, hed det. Men den version af historien bliver i dag modsagt af en FBI-agent. Landede 30 meter fra Bush Agenten, Bryan Paarmann, oplyser, at granaten blev kastet mod den amerikanske præsident og landede cirka 30 meter fra Bushs talerstol. Og den eneste grund til, at den ikke eksploderede, var, at der var en fejl i tændsatsen, siger Paarmann. »Vi ser det som om, der var en reel trussel mod præsidentens velbefindende, ligesom folk på pladsen var i fare«, siger Paarmann ifølge nyhedsbureauet AP. Georgisk bekræftelse Georgiske sikkerhedskilder har ifølge tv-stationen CNN bekræftet Paarmanns nye version af begivenhederne. Myndighederne i Tbilisi har ikke anholdt nogen i sagen. Politiet har appelleret til offentligheden om at udlevere fotografier og videooptagelser fra Bushs tale i Tbilisi. Talen blev holdt 10. maj. Bush roste demokratibevægelsen i Georgien og høstede gevaldige bifald fra en tilsyneladende venlig stemt folkemængde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























